Affiliate marketing for AI-værktøjer er en effektiv måde at tjene provision på ved at anbefale AI-produkter til dit netværk og dine følgere. Ligesom ved traditionel affiliate marketing handler det om at promovere produkter, men her er fokus på software og tjenester drevet af kunstig intelligens. I Danmark er interessen for AI affiliate marketing stigende, og både nye og erfarne affiliates kombinerer ofte internationale programmer med lokale muligheder. Det giver chancen for at blive en del af et hastigt voksende marked, fyldt med nye indtjeningsmuligheder.
Hvordan fungerer affiliate marketing for AI-værktøjer?
Affiliate marketing for AI-værktøjer bygger på de samme grundprincipper som affiliate marketing for andre produkter eller tjenester. Det er en præstationsbaseret markedsføringsmodel, hvor en virksomhed betaler udgivere (affiliates) provision for at skabe trafik og salg gennem deres indsats.
Kort fortalt fungerer AI affiliate marketing sådan: Som affiliate anbefaler du AI-værktøjer, der kan give værdi til dit publikum, via blogindlæg, podcasts, videoer, opslag på sociale medier eller nyhedsbreve. Når nogen klikker på dit unikke affiliate-link og tilmelder sig værktøjet, modtager du provision. Virksomheden bag AI-værktøjet registrerer salget via dit link.
De mest effektive metoder til at skabe trafik afhænger af din niche, dit publikum og det produkt, du promoverer. Ved at kombinere flere strategier og tilpasse dem til din målgruppe øger du chancerne for at opnå salg.
Fokusér altid på at levere værdi frem for bare at dele affiliate-links. Skab indhold og indsigt, der styrker din position som en troværdig kilde. Husk gennemsigtighed: Oplys altid, at du er affiliate, og vær ærlig om de AI-værktøjer, du anbefaler.
Bedste AI affiliate marketing-programmer
- Adservice
- Partner-ads
- Anyword
- Copy.ai
- Jasper
- LongShot
- Notion
- Pictory
- Rytr
- Synthesia
- Tailwind
- Writesonic
- Zebracat
Nogle AI affiliate programmer er mere fordelagtige end andre, men deres provisionsstrukturer varierer afhængigt af faktorer som provisionssats (den procentdel af salget, du tjener for hver kunde, du henviser), udbetalingsmodel (om provisionen udbetales løbende ved abonnementer eller som en engangsbetaling ved køb) og cookie-varighed (hvor længe en potentiel kunde spores, efter at have klikket på dit affiliate-link).
Her er et udvalg af nogle af de bedste AI affiliate-programmer:
Adservice
Adservice er et af Nordens førende affiliate-netværk og har hovedkontor i Aarhus. Netværket forbinder affiliates med både danske og internationale brands på tværs af brancher, herunder teknologi, software og AI-løsninger. Som affiliate får du adgang til et bredt udvalg af kampagner, detaljeret statistik og hurtig support på dansk. Provision og cookie-varighed varierer afhængigt af kampagnen, men Adservice er kendt for stabile udbetalinger og et brugervenligt interface, der gør det nemt at administrere dine aktiviteter inden for AI affiliate marketing.
Partner-ads
Partner-ads er et snfry nordisk affiliate-netværk med fokus på at gøre det let for udgivere at finde relevante kampagner til deres niche. Platformen tilbyder alt fra fysiske produkter til digitale løsninger, herunder AI-relateret software. Som affiliate kan du filtrere kampagner efter emne og kommissionssats, og du får adgang til løbende statistik over klik, salg og indtjening. Partner-ads har en lav udbetalingsgrænse og tilbyder support på dansk, hvilket gør det oplagt for dig, der vil kombinere AI affiliate marketing med lokale brands.
Anyword
Anyword er en AI-drevet copywriting-platform med en datadrevet tilgang til at optimere marketingtekster for bedre konverteringer. Værktøjet hjælper virksomheder med at forbedre deres eksisterende indhold ved at analysere data som webtrafik, kundeundersøgelser, interaktioner på sociale medier og salgsresultater.
Affiliate-programmet hos Anyword tilbyder en tilbagevendende provision på 40 %. Det betyder, at du som affiliate tjener 40 % af abonnementsprisen hver måned for hver betalende kunde, du henviser, så længe de forbliver abonnenter.
Copy.ai
Copy.ai er et AI-skriveværktøj, der hjælper brugere med at skabe en bred vifte af kreative tekstformater, fra blogindlæg og webtekster til produktbeskrivelser, sociale medieopslag, manuskripter og endda sangtekster.
Affiliate-programmet hos Copy.ai har en enkel og attraktiv struktur: Som affiliate tjener du 45 % provision på alle betalinger, der foretages via dit unikke affiliate-link, uanset hvilket Copy.ai-produkt eller abonnement kunden vælger. Hvis en bruger tilmelder sig den gratis prøveperiode gennem dit link og senere opgraderer til en betalingsplan, får du provision af hele abonnementsbeløbet.
Copy.ai anvender desuden et 60-dages cookie-vindue, hvilket betyder, at du stadig kan tjene provision, hvis en potentiel kunde klikker på dit link og først tilmelder sig op til to måneder senere.
Jasper
Tidligere kendt som Jarvis er Jasper en AI-drevet skriveassistent, der er specialiseret i langformatindhold, marketingtekster og kreative formater som manuskripter og sangtekster. For dem, der arbejder med AI affiliate marketing, er Jasper et attraktivt produkt at promovere, da det henvender sig til både virksomheder, content creators og marketingfolk.
Affiliate-programmet hos Jasper anvender en trinopdelt provisionsstruktur. Som affiliate tjener du 25 % tilbagevendende provision i de første 12 måneder for hver kunde, der tilmelder sig en Creator- eller Pro-plan via dit unikke affiliate-link. Teams-planen giver ikke provision, da disse kunder skal indgå en specialaftale direkte med Jaspers salgsteam.
LongShot
LongShot er en AI-skriveassistent, der specialiserer sig i at generere langformatindhold. Værktøjet tilbyder funktioner som emneforskning, oprettelse af skitser og plagiatkontrol, hvilket gør det til et nyttigt redskab for content creators og marketers. Affiliate-programmet hos LongShot starter med en provisionssats på 40 % og kan stige til 60 % for affiliates, der har 50 eller flere betalende tilmeldinger.
Notion
Notion AI er en del af Notions populære projektstyrings- og notetagningapp. Affiliate-programmet er oplagt, hvis dit publikum allerede bruger projektstyringsværktøjer og er interesseret i funktioner som idé-brainstorming, opsummering af eksisterende indhold, udtræk af information fra databaser og forbedret AI-søgning.
Som affiliate får du 50 % provision i de første 12 måneder på alle betalinger fra kunder, der tilmelder sig en Plus-, Business- eller AI-plan via dit unikke affiliate-link. Provisionen udbetales månedligt, så længe kunden forbliver abonnent det første år, og der er ingen øvre grænse for, hvor meget du kan tjene.
Pictory
Pictory er et webbaseret AI-videoredigeringsværktøj, der hurtigt kan omdanne tekst som blogindlæg, artikler, manuskripter eller e-mails til professionelle, færdigredigerede videoer. Det er ideelt for affiliates, der vil genbruge eksisterende indhold i videoformat. Platformen tilbyder foruddesignede skabeloner samt et bibliotek med royaltyfrie billeder, videoklip og musik, som kan tilpasses efter behov.
Affiliate-programmet hos Pictory har en trinopdelt provisionsstruktur. På begynderniveau tjener du 20 % provision på hver ny tilmelding via dit unikke affiliate-link. Du kan desuden modtage en ekstra 10 % provision på under-affiliates, der tilmelder sig gennem dine henvisninger.
Henviser du mindst 50 betalende kunder, får du VIP-status med 30 % provision. Ved 250 kunder opnår du super affiliate-niveau med 40 %, og når du når 500 kunder, bliver du mega affiliate-partner med 50 % provision på nye tilmeldinger.
Rytr
Rytr eer en AI-skriveassistent, der hurtigt kan producere indhold baseret på et udgangspunkt som en titel eller et emne. Værktøjet kan udarbejde skitser, skrive introduktioner og konklusioner eller generere hele afsnit, hvilket gør det nyttigt for affiliates, der vil producere indhold effektivt.
Affiliate-programmet hos Rytr giver 30 % tilbagevendende provision for hver betalende kunde, du henviser via dit unikke affiliate-link. Provisionen udbetales månedligt, så længe kunden forbliver abonnent. Derudover har programmet et 60-dages cookie-vindue, så du stadig får provision, hvis en besøgende tilmelder sig op til to måneder efter at have klikket på dit link. Rytr tilbyder også en gratis plan med begrænset adgang til udvalgte funktioner.
Synthesia
Synthesiaer oplagt for dem, der arbejder med AI affiliate marketing og vil promovere AI-videoproduktion, især til brugere uden adgang til traditionelt videoudstyr eller produktionsressourcer. Platformen gør det muligt at skabe realistiske, professionelle videoer med AI-genererede avatarer, der både ser og lyder menneskelige, hvilket reducerer behovet for eksterne filmfolk, studier eller dyrt udstyr.
Affiliate-programmet hos Synthesia har én fast provisionssats på 20 %, uanset hvor mange kunder du henviser.
Tailwind
Tailwind r en AI-drevet platform til social media marketing med funktioner som planlægning af opslag og detaljeret publikumsindsigt. En af de mest interessante funktioner for affiliates er SmartLoop, et værktøj der automatiserer indholdsoprettelse og er optimeret til Pinterest-delinger. Det hjælper med at opretholde et stabilt engagement og en bred rækkevidde, hvilket kan øge både trafik og konverteringer fra dine henvisninger.
Affiliate-programmet hos Tailwind har en trinopdelt provisionsstruktur. Som affiliate tjener du 15 % tilbagevendende provision for hver ny tilmelding via dit unikke link. Når du når $2.000 i månedligt salg, stiger satsen til 20 % tilbagevendende provision på alle nye tilmeldinger.
Writesonic
Writesonic er en brugervenlig AI-skriveassistent, der kan producere alt fra blogindlæg og webtekster til produktbeskrivelser, sociale medieopslag, e-handelsindhold og længere essays. Platformen understøtter også dansk, hvilket gør den relevant for både danske virksomheder og affiliates, der arbejder med lokalt indhold. Affiliate-programmet tilbyder 30 % livstids tilbagevendende provision på abonnementer. Det betyder, at du tjener provision hver gang en kunde, der har tilmeldt sig gennem dit unikke affiliate-link, betaler for sit abonnement, og du fortsætter med at tjene, så længe kunden forbliver abonnent.
Zebracat
Zebracat samler en række AI-værktøjer til at skabe lyd- og videofiler samt til at håndtere marketing, design og andre kreative opgaver på én platform. Værktøjet kan generere videomateriale ud fra tekstprompter, manuskripter eller designelementer som logoer, grafik og mockups ved hjælp af AI-forslag og tilpassede skabeloner.
Zebracat tilbyder en 30% tilbagevendende provision på hver ny abonnent, som en affiliate henviser gennem deres links. Det betyder, at en affiliate vil tjene en månedlig provision, så længe deres henvisning forbliver abonnent på en betalingsplan hos Zebracat.
Ofte stillede spørgsmål om AI affiliate marketing
Er affiliate marketing et mættet marked?
AI affiliate marketing er stadig et område med mange muligheder for nye affiliates, også i Danmark. Konkurrencen kan være høj, men der er plads til vækst for dem, der vælger mindre mættede nicher og leverer unikt indhold af høj kvalitet.
Hvad er de højest betalende AI affiliate marketing-programmer?
Copy.ai er et højt betalende AI affiliate program med en 45 % indtægtsandel i 12 måneder og et 60-dages cookie-vindue. Alternativt har Notion en tilbagevendende provisionssats på 5 0% i 12 måneder på nye plan-salg.
Hvordan genererer jeg trafik til mine affiliate-links?
Brug sociale medier til at opbygge et publikum ved at dele engagerende indhold og relevante affiliate-links. Kombinér det med SEO-teknikker for at tiltrække organisk trafik, og opbyg en e-mailliste til målrettede kampagner. Du kan også udvide din rækkevidde med betalte annoncer via platforme som Google Ads og nichewebsteder. Skab stærke relationer til dit publikum og øg engagementet gennem konsekvent interaktion.


