Eksperter forventer, at det globale AI-marked vil overstige 826 milliarder dollars inden 2030. For små virksomheder er nogle af de mest nyttige AI-drevne teknologier relateret til indholdsproduktion—at bruge AI til at skabe videoer, billeder og skriftligt materiale.
Følg med her for at få indblik i både fordelene og udfordringerne ved AI-indholdsproduktion, samt en række populære AI-værktøjer til at skabe indhold, der kan styrke din virksomhed og løfte dine marketingindsatser.
Hvad er AI-værktøjer til at skabe indhold?
AI-indholdsproduktion beskriver processen, hvor AI-værktøjer bruges til at skabe, tilpasse eller redigere indhold som blogindlæg og grafik. Disse AI-indholdsværktøjer anvender teknologier som naturlig sprogbehandling (NLP), maskinlæring (ML) og billedgenkendelse til at generere og forbedre tekst, billeder og videoer.
AI-værktøjer til at skabe indhold kan indgå i alt fra produktbeskrivelser og annoncetekster til optimering af materiale, du allerede har. Et godt eksempel er AI-baserede videoredigeringsværktøjer, der scanner rå optagelser og udvælger de mest engagerende klip til sociale medier.
Typiske eksempler på AI-værktøjer til indholdsproduktion omfatter chatbots som ChatGPT, der genererer tekst ud fra brugerinput, og Adobe Firefly, et værktøj integreret i programmer som Photoshop, som skaber visuelt AI-indhold ud fra korte beskrivelser.
Fordele ved at bruge AI-værktøjer til indholdsproduktion
AI-værktøjer til indholdsproduktion kan styrke effektiviteten af din indholdsstrategi på flere måder, blandt andet:
Øget produktivitet
AI-værktøjer kan styrke din indholdsproduktion ved at reducere tiden, der bruges på materialer som opslag til sociale medier, marketing-e-mails og tekster til landingssider.
Når første udkast til produktbeskrivelser, blogindlæg og nyhedsbreve allerede ligger klar, kan du producere langt mere skriftligt indhold på kortere tid. Brug af AI-genererede billeder til annoncer frem for licenserede fotos eller dyre fotosessions giver desuden både tidsmæssige og økonomiske besparelser.
Accelereret idégenerering
Brainstorming af idéer til et konkret problem eller en ny mulighed kan hurtigt blive en tung proces. Her er AI-værktøjer stærke, fordi de kan levere relevante forslag på få sekunder.
Når AI bidrager med indholdsidéer, som enten kan tilpasses eller fungere som et solidt udgangspunkt, får dit marketingteam mere tid og overskud til at fokusere på de overordnede strategier for vækst.
Bedre dataindsigt
AI-værktøjer kan samle og analysere data langt hurtigere end manuelle metoder til dataindtastning eller gennemgang. Når store mængder online information bliver scannet som led i indholdsproduktionen, kan AI-værktøjer til indholdsproduktion identificere relevante nøgleord, der styrker dine placeringer på søgemaskinernes resultatsider (SERP'er).
Med avancerede algoritmer og teknologier inden for maskinlæring får du samtidig bedre indsigt i, hvilke typer tekster til hjemmesider, blogs eller opslag på sociale medier der har størst potentiale for at rangere højt.
Udfordringer ved AI-indholdsproduktion
Selvom AI-værktøjer kan skabe en langt hurtigere indholdsproduktionsproces, følger der også en række udfordringer med, som både handlende og marketingfolk skal forholde sig til, blandt andet:
Kreative begrænsninger
AI-genereret indhold bygger på eksisterende materiale og data, hvilket betyder, at det ofte mangler den originalitet, som menneskelige skribenter og designere kan tilføre. AI-indholdsværktøjer giver et solidt udgangspunkt og præsenterer flere muligheder for både marketingfolk og handlende, men de kan sjældent erstatte menneskelig kreativitet, især når længere formater kræver innovation eller kunstnerisk flair.
AI-værktøjer kan for eksempel skabe stærke idéer til opslag på sociale medier eller emnelinjer til e-mailkampagner, men de har sværere ved kreative opgaver, der forudsætter detaljeret fortælling, som narrative videomanuskripter eller længere blogindlæg.
For at imødegå disse begrænsninger er det vigtigt at bruge AI-indholdsværktøjer målrettet og kun til udvalgte dele af dit kreative arbejde, for eksempel den første idégenerering eller et tidligt udkast.
Mangel på specificitet
AI-værktøjer til indholdsproduktion kan levere store mængder indhold hurtigt, men materiale af høj kvalitet kræver ofte en menneskelig finpudsning. En virksomhed med en tydelig brandtone oplever derfor nogle gange, at AI-indholdsværktøjer ikke rammer den stil og det udtryk, der kendetegner brandet.
Et AI-værktøj til indholdsproduktion bør derfor kunne scanne og gengive tonen i dit eksisterende materiale eller give mulighed for at tilpasse stilen. Shopifys eget værktøj, Shopify Magic, lader brugere justere indholdet ud fra forskellige toneangivelser, og Jasper kan analysere din hjemmeside for at lære din brandtone.
AI-værktøjer har desuden udfordringer med langt og detaljeret indhold. Projekter som e-bøger eller forskningsrapporter kan godt drage nytte af AI til idéudvikling og struktur, men store dele skal som regel skrives og redigeres manuelt for at bevare både brandidentitet og kvalitet.
Pålidelighedsproblemer
AI-indholdsgeneratorer kan til tider levere oplysninger, der lyder korrekte, men som i virkeligheden er forkerte eller helt opfundne. Denne type fejl omtales som en AI-hallucination. Derfor bør AI-værktøjer aldrig fungere som eneste kilde til information. Grundig faktatjek og løbende kvalitetskontrol er nødvendigt for at sikre, at indholdet forbliver præcist og troværdigt.
Top AI-værktøjer til indholdsproduktion
Der findes mange AI-værktøjer til indholdsproduktion, som kan styrke dine marketingaktiviteter. Her får du et udvalg af nogle af de mest populære muligheder.
Shopify Magic
Shopify Magic er et AI-værktøj udviklet specifikt til at øge produktiviteten i e-handelsvirksomheder. Funktionen rummer blandt andet AI-genererede produktbeskrivelser, e-mail-emnelinjer og overskrifter til din onlinebutik, baseret på få nøgleordsbeskrivelser.
Shopify Magic kan endda skabe et komplet blogindlæg. Hvis indholdet ikke rammer din virksomheds tone, kan du justere beskrivelsen og vælge mellem forskellige tonemuligheder som ekspert, legende, vittig eller en brugerdefineret tone baseret på egne nøgleord.
"Fordelene ved at bruge Shopify Magic er enorme tids- og omkostningsbesparelser. At kunne opdatere og forny vores indhold så ofte, som vi har brug for, er en kæmpe hjælp," siger Mary Bemis, grundlægger af Reprise Activewear.
Priser: Shopify Magic er inkluderet i platformen og tilgængelig for alle Shopify-handlende, hvor det grundlæggende Shopify-abonnement starter ved 27 € (ca. 201 kr.) om måneden. Hvis du overvejer at lancere din egen e-handelsbutik, kan du tilmelde dig en gratis prøveperiode og komme godt i gang.
Hootsuite
Hootsuite er en platform til administration af sociale medier, som tilbyder værktøjer til at udvikle tweets, en billedtekster og en déer til nyt indhold. EEt af de mest populære værktøjer er OwlyWriter AI, der kan skabe opslag, hashtags og billedtekster til din virksomhed.
Værktøjet udnytter datadrevne indsigter om, hvad der tidligere har fungeret godt, omskriver topperformende opslag til nye versioner og udvikler indhold ud fra forskellige input som nøgleord, emner, produktlinks eller hele blogindlæg.
Priser: Hootsuite tilbyder abonnementer, der starter ved 99 € (ca. 738 kr.) om måneden for én bruger.
Jasper AI
Jasper AI er et af de mest udbredte AI-skriveværktøjer til at producere skriftligt indhold som marketingtekster, produktbeskrivelser og hele blogindlæg. Værktøjet skaber indhold ud fra de beskrivelser, brugeren angiver, og gør det nemt at redigere og finjustere resultatet.
Et typisk eksempel er blogindlæg om fordelene ved en ny produktlinje, som Jasper AI hurtigt kan udarbejde et solidt udkast til. Værktøjet rummer også en funktion, der scanner din onlinebutik eller hjemmeside for bedre at forstå tonen og stilen i dit brand.
Priser: Det grundlæggende abonnement starter nu ved 69 USD, hvilket svarer til cirka 477 kr. om måneden for én bruger.
Synthesia
Synthesia tgør det muligt at omdanne tekst til talte videoer. Du indtaster dit manuskript, og en AI-genereret avatar leverer budskabet højt og tydeligt. Platformen tilbyder over 160 realistiske og tilpasselige avatarer, som kan tale mere end 130 sprog, og du kan endda skabe en personlig avatar af dig selv.
Dette AI-værktøj til indholdsproduktion er især velegnet til træningsvideoer, produktpræsentationer og anbefalinger, hvor ensartethed og klar kommunikation er vigtig.
Priser: Synthesia har en gratis grundplan, og de betalte abonnementer starter ved 16 € (ca. 119 kr.) om måneden.
Descript
Descript er et AI-værktøj til lyd- og videoredigering. Appen scanner dit videoindhold og genererer en redigerbar transskription, og når du redigerer teksten, overføres ændringerne automatisk til selve videoen.
Værktøjet er særligt nyttigt for virksomheder, der producerer indhold som interviews, podcasts eller produktdemonstrationer. Descript tilbyder også funktioner som automatisk fjernelse af fyldord og tilpassede audiogram-klip, der er ideelle til deling på sociale medier.
Priser: Abonnementsplanerne starter ved 16 USD (ca. 119 kr.) om måneden og går op til 50 USD (ca. 371 kr.) om måneden, afhængigt af hvor mange transskriptionstimer du har brug for, og om du betaler månedligt eller årligt.
Ofte stillede spørgsmål om AI-værktøjer til at skabe indhold
Findes der en AI til indholdsproduktion?
Ja, der findes flere AI-værktøjer til indholdsproduktion, blandt andet Shopify Magic til e-handelsindhold, Jasper AI til tekstproduktion, og Synthesia og Descript til videobaseret indhold.
Kan du skabe indhold med AI gratis?
Ja, der er masser af gratis AI-værktøjer til indholdsproduktion. Shopify Magic inkluderer flere AI-værktøjer, der er gratis for enhver Shopify-handlende, og Hootsuite tilbyder nogle få gratis AI-værktøjer, herunder værktøjet til idégenerering.
Er det lovligt at bruge AI-indhold?
Ja, det er fuldt lovligt at bruge AI-værktøjer til at generere indhold.


