Møbelbutikker online er blevet mere og mere populære, da flere og flere sælgere gerne vil have del i den høje gennemsnitlige ordreværdi. Det er et hurtigt voksende marked, der forventes at nå op på 430 milliarder dollars i 2029. Det er en stigning fra 257 milliarder dollars i 2024.
Selvom muligheden er fristende, er det krævende at drive en møbelbutik online, da du skal sende store, ofte skrøbelige varer til mange forskellige kunder.
Dropshipping af møbler løser mange af de praktiske udfordringer ved, at en leverandør står for selve ordreopfyldelsen. Læs videre for at finde ud af, om et samarbejde med en leverandør til dropshipping af møbler kan gøre driften af din butik mindre tidskrævende og mere rentabel.
Hvordan fungerer dropshipping af møbler?
Dropshipping er en forretningsmodel, hvor webshoppen markedsfører og sælger, mens en tredjepart står for produktion, lager, pakning og forsendelse.
Når en kunde bestiller i en dropshipping-butik, sender sælgeren ordren videre til leverandøren. Leverandøren finder, pakker og sender varen direkte til kunden på vegne af sælgeren.
Dropshipping af møbler følger samme princip som andre kategorier og dækker både over produkter til bolig og erhverv. Leverandører inden for dropshipping af møbler tilbyder alt lige fra komplet møblering af soveværelset til mindre produkter som planteholdere og lamper.
Dropshipping af møbler: fordele og ulemper
Dropshipping af møbler kan være en rigtig god forretningsmulighed, men der er også visse ting, du skal være opmærksom på, når du overvejer den niche.
Fordel: Forbrugerefterspørgsel
Der er stabil efterspørgsel efter møbler, og det er gode nyheder, hvis du vil sælge møbler online. I 2025 ventes det danske møbelmarked at omsætte for ca. 26,9 mia. kr. med en årlig vækst på 2,45 % frem mod 2030. Det største segment er lamper og belysning med ca. 5,7 mia. kr., hvilket svarer til ca. 4.500 kr. pr. indbygger.
Der er flere faktorer, der driver væksten i det online møbelmarked. En af årsagerne var nedlukninger under pandemien, som betød mere tid hjemme, nye hjemmekontorer og opgraderinger af eksisterende opholdsrum. Danskerne lærte altså, hvor nemt og praktisk det er at købe møbler online i stedet for at møde op i en fysisk butik.
Ulempe: Det er et konkurrencedygtigt marked
Møbelmarkedet online er præget af hård konkurrence. Estimeringer antyder, at der er mere end 3.000 webbutikker tilgængelige. Når du starter dropshipping af møbler, konkurrerer du altså både mod andre dropshippere, etablerede brands som IKEA og Jysk og markedspladser som Amazon og Etsy.
Fordel: Meget fleksibilitet
Møbelmarkedet er bredt, så du kan tage nichen i næsten enhver retning. Fleksibilitet er nøglen i dropshipping af møbler, især hvis du vil kunne tilpasse dig hurtigt og udnytte nye trends.
Du kan vælge at fokusere på private hjem eller kontorer, satse på udendørsmøbler eller specialisere dig i en superspecifik niche. Du kan vælge store varer eller indretningstilbehør, og du kan finde leverandører, der arbejder med vidt forskellige materialer.
Ulempe: Det er sværere at gennemføre salget
Det første salg kan være svært, uanset hvilken niche du vælger, men det gælder især med møbler. Den gennemsnitlige konverteringsrate for salg af møbler online ligger på ca. 2,2 %, og tallet falder typisk for dyrere varer. Generelt set er lavprisvarer lettere at sælge end de dyrere møbler, da højere priser kræver flere overvejelser fra køberne.
Fordel: Stigende online potentiale
Folk er blevet mere trygge ved at købe store møbler online. Møbelrelaterede søgninger er også mere transaktionelle end gennemsnittet. Ca. 36 % af møbelsøgninger lander på informationsindhold, mens 62 % er transaktionelle. Det betyder, at SEO er en vigtig del af din markedsføringsstrategi for dropshipping af møbler.
Et skarpt fokus på brugeroplevelsen kan få din webshop til at skille sig ud. Billeder af høj kvalitet og evt. 360-graders visninger af møblerne og en mobilvenlig side kan forbedre den gennemsnitlige ordreværdi og konverteringsrate med næsten 50 %.
Fordel: Du har brug for færre salg
Den gennemsnitlige bruttoavance for møbler er på lidt over 31 %. Selvom konvertering kan være sværere, har du dog ikke brug for at sælge lige så meget som i mange andre kategorier. Da møbler har en høj gennemsnitlig ordreværdi og gode marginer, betyder det, at du ikke hele tiden skal jagte mere trafik og flere potentielle kunder, når du arbejder med dropshipping af møbler. Færre ordrer giver også færre relaterede opgaver for teamet som fx mindre support og færre returneringer.
Se også: Guide til dropshipping på Shopify
De 7 bedste leverandører til dropshipping af møbler
Den bedste dropshipping-leverandør til din møbelbutik afhænger af dine unikke behov. Du skal overveje, hvilke typer møbler du gerne vil sælge, og hvilken type kunder du vil målrette.
1. AliExpress
Bedst til: Sælgere med planer om at udvide deres produktlinje
AliExpress er en kinesisk online markedsplads med mere end 100 mio. produkter, også inden for dropshipping af møbler. Platformen er kendt for prisvenlige, masseproducerede varer fra udenlandske producenter.
Det er en klar fordel, at du nemt kan udvide til nye kategorier ved at source flere leverandører. Hvis du fx starter med børnemøbler, kan du senere tilføje legetøj og tøj fra andre AliExpress-sælgere uden at ændre dit setup.
På AliExpress finder du bl.a. kategorier som cafémøbler, møbeldele, møbeltilbehør, møbler til private hjem, kontormøbler, kommercielle møbler, udendørsmøbler, børnemøbler og barmøbler. Udvalget er enormt, og der er intet tilmeldingsgebyr eller månedlige gebyrer, hvilket gør dropshipping af møbler let at komme i gang med.
2. DropshippingXL by vidaXL
Bedst til: Sælgere i Danmark, der vil have bredt sortiment og EU-lager
DropshippingXL er vidaXL’s dropshipping-program med adgang til mere end 90.000 produkter til både hjem og have, og virksomheden byder også på en del møbelkategorier. Programmet dækker mere end 30 lande, så du kan arbejde med dropshipping af møbler i EU med lokale lagre og integrationer til populære shops. Tilmelding sker via dropshipping-portalen, og selve forbrugerbutikken findes på dansk, hvilket gør onboarding og kundeservice nemmere.
3. Trademark Living
Bedst til: Dansk B2B med vintage, upcycling og unikke fund
Trademark Living er en dansk B2B-leverandør af møbler og interiør med officiel webshopintegration og dropshipping. De tilbyder produktfeed via XML og integrationer gennem Stedger og Vendino, så produktdata, lager og ordrer kan automatiseres i din webshop. Det er en klar fordel, hvis du vælger dropshipping med Trademark Living, da det hjælper med at gøre hele processen meget nemmere.
Her finder du bl.a. spisebordsstole, barstole, skamler og klapstole, bænke, puffer, spiseborde, bardiske og butiksdiske og meget mere. Alle kategorierne finder du under “stole” og “borde” i deres menu/virtuelle showroom, så det er nemt at udvide sortimentet.
4. BigBuy
Bedst til: Sælgere i Danmark og EU, der vil have hurtig levering og et bredt udvalg af møbler og boligindretning
BigBuy er en spansk dropshippingplatform, der leverer til hele Europa, og det er derfor et attraktivt valg for danske webshops. De har lager i EU, så du undgår både told og lange leveringstider, hvilket giver en bedre kundeoplevelse. Platformen tilbyder et bredt udvalg af møbler og boligindretning, fra stole og senge til kontormøbler og udendørsprodukter. Levering til Danmark tager typisk et par hverdage, og integrationen med Shopify og andre shopsystemer gør det let at automatisere processen. Der kræves dog et medlemsgebyr for fuld adgang til kataloget, og der kan være længere leveringstid på visse større møbler, men samlet set er BigBuy en af de mest pålidelige løsninger til dropshipping af møbler i Danmark.
5. Society of Lifestyle
Bedst til: Fuldt integreret dropshipping af danske designerbrands til det nordiske marked
Society of Lifestyle er en familieejet, dansk multibrand-virksomhed bag bl.a. House Doctor, Meraki og Nicolas Vahé. Deres dropshipment-setup er fuldt integreret, så lager, produktdata, ordrer og leveringsstatus kan synkroniseres automatisk med din shop. Det betyder, at du kan sælge et bredt sortiment uden at skulle investere i lager, mens deres team hjælper med at finde den integration, der passer til din opsætning. For danske forhandlere gør det dropshipping af møbler og boligtilbehør markant nemmere og mindre risikofyldt, fordi varen sendes direkte til kunden fra Society of Lifestyle.
6. House Nordic
Bedst til: Dansk engros med bred møbelkollektion, egnet til dropshipping via marketplace-partnere
House Nordic er en dansk møbelgrossist grundlagt i 2017 med lager i Søndersø på Fyn. Virksomheden arbejder med skandinavisk stil og et stort udvalg af møbler og interiør til alle rum, fx stue, spisestue og kontor, samt accessories til ude og inde. Som forhandler får du adgang til deres kollektion og kan ansøge direkte fra deres hjemmeside. Det gør det oplagt for danske webshops, der vil udvide sortimentet.
House Nordic har et omfattende produktoverblik med tydelige kategorier som stole, spiseborde, sofaborde, lounge- og lænestole, lamper, tæpper m.m., og du kan tjekke deres kollektioner og katalog direkte fra hjemmesiden. B2B-handel kører via deres forhandlerunivers med login, hvor sortiment og tilgængelighed kan ses og bestilles.
7. Artisan Furniture EU
Bedst til: Dropshipping af møbler i massivt træ
Artisan Furniture EU fokuserer på håndlavede møbler i massivt træ med et tydeligt kvalitets- og håndværksudtryk. Sortimentet tilbyder alt fra rustikt til mere moderne stile, og alt leveres i neutral, white label-emballage, så kunden kun ser din butik. Der er ingen krav om minimumsordrer, og leveringstiden er typisk 3-5 hverdage.
For danske webshops er opsætningen velegnet, da varerne sendes på vejtransport fra deres EU-setup, og virksomheden bruger IOSS til håndtering af moms og gebyrer i hele EU. Levering er gratis i Tyskland, men der kan forekomme mindre tillæg i øvrige EU-lande. Programmet er målrettet forhandlere, og du skal oprette en trade account for at se dropshipping-priserne.
Du kan også bede om små tilpasninger som greb, træfinish eller stofvalg på udvalgte varer, så du kan differentiere dit sortiment inden for dropshipping af møbler uden at binde dig til store indkøb.
Ofte stillede spørgsmål om dropshipping af møbler
Er dropshipping af boligindretning profitabelt?
Dropshipping af boligindretning kan være profitabelt, fordi boligartikler og møbler ofte har højere marginer, høj gennemsnitlig ordreværdi og gode konverteringsrater. Potentialet vokser fortsat, men du bør være opmærksom på omkostninger til fragt, emballage og returneringer, så økonomien hænger sammen.
Kan jeg dropshippe møbler fra enhver butik?
Nej, du kan ikke bare vælge produkter fra en vilkårlig butik. Du skal have en aftale eller en officiel leverandør, der tillader dropshipping af møbler. På Shopify kan du gøre det via apps og integrationer, der forbinder din shop med godkendte leverandører.
Hvilke sider tillader dropshipping?
Sider som Shopify giver dig mulighed for dropshipping via tredjepartsapps og integrationer, der håndterer produktfeed, lager og ordrer. Derudover tilbyder flere grossister og markedspladser deres egne programmer til dropshipping af møbler, som du kan forbinde til din butik.


