Der er en grund til, at næsten alle populære YouTube-skabere sælger merchandise. De ved, at de driver en virksomhed, og dygtige virksomhedsejere finder altid måder at sprede deres indtægtskilder på.
Hvis man kun læner sig op ad reklamer eller brandaftaler, bliver indtjeningen usikker, fordi den afhænger af både tredjeparter og algoritmer. Flere og flere youtubere og indholdsskabere opdager derfor, at salg af skræddersyet merchandise og egne produkter kan skabe stabile indtægter og samtidig give ekstra energi til deres fanbase. Det bedste af det hele er, at skaberen selv har kontrollen – fra design af produkterne til driften af butikken og markedsføringen. Ingen algoritme kan blande sig.
Du behøver ikke millioner af abonnenter for at komme i gang med at sælge. Tværtimod kan det at starte tidligt hjælpe dig med at vokse din YouTube-kanal. Flere danske skabere har vist, at selv en mindre, men dedikeret fanbase kan gøre merchandise til en solid indtægtskilde. Læs videre og se, hvorfor merchandise er så effektivt, og hvordan man laver merchandise til YouTube på en måde, der styrker både dit brand og din indtjening.
Hvorfor du bør sælge merchandise som YouTuber
Set udefra kan det virke, som om livet som indholdsskaber på YouTube giver fuld frihed. Sandheden er dog mere kompleks.
Mange skabere bliver afhængige af andre, enten gennem YouTubes krav eller brandaftaler med virksomheder. Indtjeningen ender derfor ofte med at følge andres regler.
Salg af merchandise giver en helt anden form for kontrol. Det skaber en ekstra indtægtskilde online, styrker relationen til fans og gør det muligt at opbygge en forretning på egne vilkår. Kort fortalt er det en af de mest effektive veje til at få mere frihed og samtidig lære, hvordan man laver merchandise til YouTube på en måde, der passer til dig.
Ej din egen målgruppe
Succesfulde YouTube-skabere har forstået, hvor vigtigt det er at beskytte deres uafhængighed.
Når du driver din kanal som en virksomhed, tager du kontrollen tilbage fra YouTube, og merchandise er en af de mest effektive veje dertil. Når du selv står for at skabe og sælge produkter, har du fuld kontrol over indtægterne, og du beholder hele udbyttet. Du kan oprette en webshop uden at forhandle kontrakter og samtidig bevare fuld autonomi over både brand og værdier.
Med merchandise får du en indtægtskilde, der ikke afhænger af algoritmer eller partnerprogrammer. Det betyder, at du kan begynde at tjene penge, også selvom du har et mindre antal abonnenter.
Giv fans en måde at støtte dig på
For dine fans er merchandise mere end bare et produkt. Det er en mulighed for at støtte dig og samtidig få noget tilbage, der også spreder kendskabet til din kanal. Likes og abonnenter er vigtige, men de mest dedikerede fans er ofte villige til at betale for et stykke af dit univers. Merchandise giver dem en nem og overkommelig måde at vise deres støtte – og dig en ekstra indtægtskilde.
Tilføj en nem indtægtskilde
En af de store fordele ved fanmerchandise er, at det er enkelt at komme i gang med, især hvis du bruger print-on-demand. Den model gør merchandise både tids- og omkostningseffektivt. Du slipper for at udvikle egne produkter fra bunden, have et lager stående eller selv stå for forsendelse. Med en print-on-demand løsning kan du fokusere på design og markedsføring, mens resten bliver håndteret for dig. Det sparer både tid og penge og giver dig en ekstra indtægtskilde uden store risici. I Danmark findes der også flere trykkerier og webshops, der tilbyder print-on-demand, så du kan vælge en lokal løsning og give dine fans hurtigere levering.
Fan-merchandise er et etableret marked
Der er et etableret marked for denne type produkter. Fans ved allerede, at de skal lede efter disse varer og har sandsynligvis allerede købt dem tidligere fra andre skabere eller medier, som de er fans af.
Hvad du kan sælge som youtuber
Som YouTube-skaber kan du grundlæggende vælge mellem to typer produkter: klassisk fanmerchandise eller varer, du selv udvikler. Begge løsninger har deres fordele og ulemper, og på længere sigt kan det være en fordel at kombinere dem for at skabe en stærkere forretning.
Salg af fan merchandise
Traditionelt merchandise er den klassiske måde at give fans noget fysisk at knytte sig til. Det kan være T-shirts, som minder om koncertmerch, eller en vandflaske med dit logo. Produkterne bærer slogans eller billeder fra din kanal og giver fans mulighed for at vise deres støtte, samtidig med at de får noget brugbart i hverdagen.
Disse kan inkludere:
- T-shirts
- Hoodies
- Hatte
- Krus
- Klistermærker
- Patches
- Emaljeknapper
Grundlæggende er alt, der kan trykkes med dit brand, en oplagt mulighed for merchandise.
Det er let at producere og enkelt at administrere, men ulempen er, at det sjældent føles unikt. Du kan dog løfte værdien markant ved at satse på eksklusive og kreative designs, som skiller sig ud fra mængden.
Salg af unikke produkter eller tjenester
Egne produkter eller tjenester kan give langt højere indtægter, men de kræver også en større indsats at udvikle.
Brands som Holo Taco, Chamberlain Coffee og Trixie Cosmetics er gode eksempler. Her har skaberne selv stået for design, sourcing, produktion og salg, hvilket giver fuld kontrol og mulighed for at skabe et stærkt brand.
Alt dette kræver både tid og penge, som du måske ikke har så meget af i begyndelsen. Alligevel findes der mange måder at komme i gang på. Start med noget enkelt, og overvej, hvilken niche du har som skaber, og hvordan du bedst kan dele den med dine fans.
Produkter til dit YouTube-publikum kan for eksempel være:
- PDF-guides til et projekt eller en hobby
- Håndlavede varer som smykker eller keramik
- Workshops eller personlig rådgivning
- Kunsttryk
- Musik eller lydspor
- Digitale opskriftsamlinger
Når du først har fået fodfæste, kan du samarbejde med en producent om at udvikle et nyt produkt eller måske en hel kollektion fra bunden. Den slags er særligt værdifuldt for dine fans, fordi det er unikke tilbud, som kun du kan skabe. Husk dog at tage højde for opstartsomkostninger som lager og den løbende indsats, der kræves for at producere og levere ordrer.
Guide til, hvordan du laver merchandise til YouTube
Hvis du er helt ny i at sælge produkter som YouTube-skaber, er fanmerchandise en smart og budgetvenlig måde at starte din butik på. Her får du tre enkle trin, der viser, hvordan du kommer i gang.
1. Design dit eget merchandise til YouTube
Det første spørgsmål, du skal stille dig selv, er, hvad der skal på dit merchandise. Den gode nyhed er, at du ikke behøver at være professionel illustrator eller grafisk designer for at få unikke og kvalitetsrige designs.
Start med at overveje, hvordan din kanals branding kan omsættes til et visuelt udtryk. Det kan være dit logo, velkendte citater fra dine videoer eller måske en illustration af dig selv.
Lad os tage et kig på YouTube-influencer Safiya Nygaard (fun fact: Hun har en dansk far). Hendes YouTube-kanal er kendt for modeudfordringer, "videnskabelige skønhedseksperimenter", rejseeventyr og andre temaer, alt sammen præsenteret i hendes karakteristiske quirky og mørke stil.
Hendes merchandisebutik Fiendish Behavior matcher denne vibe med varer som klistermærker og T-shirts,der refererer direkte til det YouTube-indhold, Safiya er berømt for. esignet spiller på den samme farvepalet som hendes kanal, domineret af dybe lilla nuancer og sort.
Ligesom Safiya kan du nøjes med nogle få gennemgående designs og bruge dem på flere forskellige produkter og farver. Hendes illustration af en smeltende læbestift findes for eksempel både på en mulepose og en sweatshirt.
Tag disse som inspiration, og du kan sikkert allerede forestille dig, hvordan merchandise ville se ud for din kanal.
Du kan designe dit eget merchandise, hvis du er en dygtig designer. Hvis du ikke er, er der mange steder, hvor du kan finde kunstnere, der kan skabe designs for dig, herunder:
Når du gennemser disse platforme, vil du med stor sandsynlighed finde en designer, hvis stil passer til din vision for merchandise.
Tip: Du kan også prøve Shopifys gratis logodesigner, hvis du lige er begyndt med at brande din kanal.
Design af merchandise, der resonerer med dit publikum
Uanset om du selv designer eller får hjælp, er det vigtigt at overveje, om dine designs rent faktisk vil appellere til dit publikum. Det kan du finde ud af på flere måder:
- Brug YouTube-indsigter til at lære dit publikum bedre at kende.
- Afprøv forskellige designs, produkter og farver i din butik, og lad salgsdata vise, hvad du bør satse på.
- Lav forhåndslanceringer og bed om feedback fra dine fans.
- Brug afstemninger til at finde ud af, hvilke typer merchandise og designstile de helst vil have.
2. Opret din butik
Der findes flere tjenester, der hjælper YouTube-skabere med at sælge merchandise. De gør processen enkel, men ulempen er, at du mister meget af kontrollen over butikkens udseende, funktioner og produktsortiment.
Den bedste måde for YouTube-skabere at lave merchandise og sælge det på er gennem en dedikeret online butik. Platforme som Shopify giver dig mulighed for at oprette din egen hjemmeside og tilbyder følgende fordele:
- Mulighed for at tilpasse design og indhold, så det passer til dit brand
- Et eget domæne, der er let for fans at finde
- Mulighed for at udgive indhold, der styrker din SEO
- Dedikerede Om- og Kontakt-sider, hvor du kan fortælle mere om dig selv end i YouTubes standardprofil
- Integrationer med et hav af apps og værktøjer, så du kan sælge på flere kanaler og forbinde din butik direkte til din YouTube-kanal
Efter du har startet en webshop, er næste skridt at begynde at udvikle produkterne, der skal fylde hylderne.
3. Producer dit merchandise
Når din butik er oprettet, er der flere måder at fylde den med merchandise og andre produkter.
Print-on-demand-metode
Når du opretter en Shopify-butik, får du adgang til print-on-demand-apps som Gelato, Printify og Printful. Du kan også søge gennem Shopify App Store for flere.
Det er en god idé at sammenligne forskellige trykkerier for at se, hvilke produkter de tilbyder, og hvor de kan levere til. De fleste har klassikere som t-shirts og hoodies i forskellige materialer, størrelser og farver. Mange tilbyder også andre produkter som krus, termokrus, musemåtter og forskellige husholdningsartikler.
Når du har valgt et trykkeri og tilføjet det som en app i din Shopify-butik, kan du uploade dine designs og placere dem på de produkter, du vil sælge. Derefter sætter du en pris og overfører produktet til din butik, så fans kan begynde at købe det.
Fordelen ved print-on-demand er, at trykkeriet står for både produktion og forsendelse. Dit fokus bliver derfor at drive og promovere butikken. Du slipper for besværet med at skaffe varer og trykke produkterne selv, og du behøver ikke have et lager fyldt med varer, som du ikke ved, om du kan sælge.
Skabe merchandise fra bunden
Denne metode er mere avanceret og kræver både produktudvikling og samarbejde med en producent, eller at du selv laver produkterne i hånden. En oplagt løsning kan være at finde en white label-producent, hvis dit ønskede produkt allerede findes på markedet. På den måde kan du tilpasse produkterne med dit eget brand og dine specifikationer.
Nogle gange har du måske en helt ny idé, som du vil udvikle fra bunden. Det kan være en fantastisk måde at gøre din hobby til en virksomhed på. Som YouTuber har du allerede et engageret publikum, der kan blive de første kunder.
Hvis du ikke har tid eller de nødvendige færdigheder til at lave håndlavede varer, kan du samarbejde med en producent, der kan fremstille produkterne ud fra dine designs. YouTuberen Amanda Rach Lee sælger unikt merchandise på sin side, der går ud over grundlæggende print-on-demand t-shirts. Hun sælger dagbøger og penalhuse, der er fremstillet med hendes egne specifikationer og kunst:
Hvordan du promoverer og sælger dit merchandise på YouTube
Når dit merchandise er klar, er det vigtigt, at dine fans rent faktisk hører om det.
Mange skabere laver en dedikeret video, hvor de annoncerer lanceringen af en ny kollektion, og deler nyheden på andre platforme som Instagram, Substack eller TikTok. Som dansk skaber kan du også med fordel udnytte Facebook-grupper eller nyhedsbreve, som mange i Danmark stadig bruger aktivt til at følge brands og communities.Et simpelt link i bio kan samle alle kontaktpunkter med dine fans – herunder din merchandisebutik.
Et godt eksempel er YouTuberne Two Hot Takes, som bruger netop denne strategi.
For at skabe kontinuitet bør du fremover inkludere et link til din butik under alle dine videoer, i din YouTube-bio og i dine profiler på andre sociale medier. Husk også at fortælle dine fans, når der kommer nye varer, så de bliver ved med at have noget at glæde sig til.
Deltagelse i YouTubes partnerprogram
Den klassiske måde at tjene penge på YouTube er gennem YouTubes partnerprogram (YPP). I øjeblikket skal du have 1.000 abonnenter og bo i et land, der understøtter programmet, blandt andre krav for at ansøge om programmet.
Når du er blevet accepteret i programmet, kan du ikke kun tjene annonceindtægter fra dine videoer, men du vil også få mere eksponering og adgang til yderligere YPP- og Shopping-funktioner. Dette gør det lettere at promovere og sælge dit merchandise på YouTube.
Du kan bl.a. se eksemplet med Jeffree Star, vor en dedikeret “merch-hylde” under videoerne linker direkte til hans butik med specialdesignede produkter fra hans kosmetiklinje. Et andet eksempel er Marques Brownlee, hvor en udklappelig liste med taggede produkter vises ved siden af videoen.
Forbind din merchandisebutik
Med Google og YouTube app kan du forbinde din merchandisebutik direkte til YouTube. På den måde kan du synkronisere dit produktkatalog og fremvise shoppable produkter direkte i dine videoer.
Håndtering af lager og opfyldelse af merchandise
Da drag-queen Trixie Mattel først lancerede merchandise på sin YouTube-kanal, sagde hun, at hun vselv for at pakke og sende alle ordrer. Det betød både lagerstyring, pakning og kundeservice. Når du lige er startet, er det en økonomisk måde at begynde at sælge merchandise på YouTube.
Når forretningen vokser, kan du dog overveje at samarbejde med et tredjeparts logistikfirma (3PL), ansætte hjælp eller vælge en print-on-demand-løsning, der kan håndtere hele processen for dig.
Eksempler på merchandise fra youtubere
Trykt merchandise: Miniac
Scott Walter er skaberen bag Miniac, en YouTube-kanal med mere end 354.000 abonnenter, der dykker ned i hobbyen med miniaturefigurer. På kanalen deler han både indhold om brætspil og den detaljerede kunst at male miniaturer. Han har skabt en stærk niche på YouTube og har en butik, der følger med, som sælger både merchandise til fans og produkter til andre miniature-entusiaster.
Hans tilbud inkluderer t-shirts og hatte inspireret af både miniaturer og hans kærlighed til metalmusik.
Scott solgte oprindeligt sit merchandise på RedBubble, en print-on-demand tjeneste, men skiftede til Shopify, så han kunne sælge beklædning sammen med produkter, han selv skabte.
“Vi kan sælge merchandise til kanalen, men også produkter til kanalen på én hjemmeside, hvilket er rart for købsoplevelsen. Du behøver ikke at gå til forskellige steder for at få forskellige ting,” siger han.
Scott siger også, at Shopify tgør det muligt at bygge en mere avanceret hjemmeside med blog og ekstra indhold, der giver værdi til hans community.
Produktudvikling: Blogilates
Da Cassey Ho begyndte at samle følgere på sin fitness YouTube-kanal, begyndte fans at efterspørge merchandise.
“Jeg tænkte: ‘Hvorfor i alverden skulle I gå rundt med mit brugernavn på tøjet?’” fortæller hun.
I starten lavede Cassey klassisk Blogilates-merchandise, men senere valgte hun at udvikle sine egne produkter under brandet Popflex.
I dag sælger hun stadig Blogilates-produkter gennem sit samarbejde med Target, mens Popflex-sportstøj forhandles via hendes egen webshop.
I sine videoer fremhæver Cassey Ho ofte nye produkter, hvilket både minder eksisterende fans om, at hun sælger varer, og præsenterer hendes brand for nye abonnenter. Samtidig driver hun trafik til sin webshop, hvilket giver hende mulighed for at indsamle værdifuld information om sit publikum.
Hvor meget tjener YouTubere på merchandise-salg?
Hvor mange penge YouTube-skabere tjener på merchandise, er som regel en velbevaret hemmelighed. Nogle er dog mere åbne end andre. Jeffree Star har for eksempel ofte vist sin overdådige livsstil og antydet, at både hans kosmetiklinje og merchandise-forretning omsætter for millioner.
På sin SimplyNailogical-podcast sagde Cristine Rotenberg, at hendes neglelakbrand sælger godt og er profitabelt, selv med udgifter til medarbejdere, lager og specialdesignede flasker. Også Cassey Ho har haft stor succes. “Vi havde over 1,5 millioner besøgende bare sidste måned på popflexactive.com,” sagde hun til Shopify Masters i 2022. “Og vi er vokset over 800% i salg siden 2019.”
Disse eksempler kommer fra kendte skabere med millioner af abonnenter. Men også mindre kanaler kan opnå solide resultater. Scott Walter fra Miniac anslår, at op til halvdelen af hans samlede indtægter stammer fra onlinebutikken. Størstedelen kommer fra egne produkter, især eksklusive miniaturer, som udgør 30-40% af hans indtjening, mens klassisk merchandise som t-shirts og plakater står for 10-20%. Resten af hans indkomst kommer fra annoncer, affiliate-links, Patreon og sponsorater.
Scott peger på nøglen: at kunne tilbyde noget unikt. Ifølge ham kan en skaber, der kun uploader én video om ugen, tjene langt mere på produktsalg end på annoncer i samme video. “Hvis du kan skabe noget, der giver værdi til dit publikum, er det en enorm indtægtskilde,” siger han.
Det er derfor realistisk at antage, at jo mere din kanal vokser, jo større bliver dit potentiale for merchandise-salg. Men selv små skabere kan få en betydelig del af deres indkomst fra merchandise, hvis de udnytter mulighederne rigtigt.
Brug merchandise til at få din YouTube-kanal til at vokse
Det kræver ikke tusindvis af abonnenter at komme i gang med at sælge skræddersyet merchandise som YouTube-skaber. Du har allerede de nødvendige værktøjer til at begynde at tjene penge uafhængigt af YouTubes algoritme, begrænsninger og partnerprogram.
Når du bygger en indtægt op gennem merchandise, skaber du samtidig fundamentet for en bæredygtig virksomhed, der kan klare sig uanset, hvordan platformen udvikler sig. Din egen merchandisebutik kan blive springbrættet til både frihed, vækst og en stærkere forbindelse til dine fans.
Ofte stillede spørgsmål om, hvordan man laver merchandise til YouTube
Kan du sælge merchandise på YouTube?
Ja, YouTube giver mulighed for at oprette en merchandise-hylde i YouTube Studio, hvor du kan fremvise og sælge dit eget brandede merchandise. Derudover kan du samarbejde med tredjepartstjenester og tilbyde produkter som T-shirts, krus og forskelligt tilbehør.
Hvad bruger YouTubere til at lave merchandise?
Mange YouTubere benytter print-on-demand-tjenester som Teespring, Printful eller Merch by Amazon, så de slipper for at håndtere lager og forsendelse selv. Til design bruger de typisk programmer som Adobe Illustrator eller Photoshop til at skabe deres brandede grafik.
Hvor får YouTubere deres merchandise fra?
Ofte henter YouTubere deres merchandise gennem print-on-demand-virksomheder, som står for både produktion og forsendelse. Nogle vælger også at samarbejde med specialiserede leverandører, der kan tilbyde mere unikke produkter som personlige smykker, limited edition-tøj, signerede plakater eller eksklusive samlerobjekter.
Hvor sælger YouTubere deres merchandise?
De fleste YouTubere sælger deres merchandise via deres egen webshop eller gennem tredjepartsplatforme som Printful. Derudover kan du aktivere YouTubes shoppingfunktioner og integrere din butik direkte med kanalen, så fans kan købe produkterne uden omveje.
Hvad er den bedste platform til at sælge merchandise?
Det afhænger af dine behov. Shopify er et stærkt valg, hvis du vil have en fleksibel og overkommelig løsning med mange funktioner. Her kan du oprette din egen webshop og integrere den direkte med YouTube, så dine produkter vises i dine videoer. Andre populære platforme til merchandise er Etsy og Amazon, som kan være gode alternativer, afhængigt af din målgruppe.
Hvad er en YouTube-produkthylde?
En YouTube-produkthylde er den sektion, der vises under eller ved siden af dine videoer, hvor dine produkter bliver fremhævet. Her kan du præsentere dit merchandise, så seerne nemt kan købe direkte fra din kanal.


