Valget af domænenavn er afgørende, når du vil skabe en stærk online tilstedeværelse og opbygge dit brand. Et domæne er mere end bare en webadresse, det er en central del af din identitet på nettet.
Når du overvejer hvordan man vælger et domænenavn, er der flere ting at tage stilling til. Hvordan lyder navnet? Er det let at stave og huske? Hvilke associationer giver det? Skal du indarbejde SEO-nøgleord, eller er det vigtigere, at domænet matcher dit brandnavn præcist?
For at gøre processen nemmere har vi samlet 12 konkrete tips, der hjælper dig med at finde et domænenavn, der både er relevant, til at betale og klar til at understøtte din virksomheds- eller personlige hjemmeside fra dag ét.
12 tips til at vælge et domænenavn
- Hold dit domænenavn kort, genkendeligt og let at huske
- Undgå bindestreger og tal
- Vælg domæneendelsen .com eller .dk
- Overvej relevante domæneendelser (TLD'er)
- Inkluder SEO-nøgleord i dit domænenavn
- Brug en domænenavnsgenerator til inspiration
- Undersøg dit ønskede domænenavn
- Vælg et domænenavn, der kan vokse med din virksomhed
- Husk domæneprivatliv og sikkerhedsfunktioner
- Tjek domænefornyelsesmuligheder
- Kig efter brugte domæner på markedspladser
- Køb flere domænenavne
1. Hold dit domænenavn kort, genkendeligt og let at huske
Et godt domænenavn skal være kort, nemt at stave og enkelt at udtale. Det bør have en klar forbindelse til dit brand og helst undgå bindestreger og tal.
Overvej at tilføje et relevant nichenøgleord, men tjek altid tilgængeligheden, inden du træffer din endelige beslutning. Målet er at finde et domænenavn, der er let at huske og tydeligt afspejler din virksomheds eller hjemmesides formål.
Gode tommelfingerregler:
- Hold dit domænenavn under 15 tegn
- Undgå ord, der er svære at stave
- Undgå kreative staveformer (fx “d r” i stedet for “det er”)
For eksempel bruger Los Angeles County Museum of Arts onlinebutik domænenavnet thelacmastore.org. Dette navn matcher museets brand, samtidig med at det er kort og nemt at huske. Det undgår også en uheldige sammenstilling af bogstaver, når butikkens fulde navn skrives uden mellemrum: thelacountymuseumofartstore.org.
Nogle brands som Biko vælger en kreativ løsning ved at tilføje en ekstra sætning til deres domænenavn. ilovebiko.com giver straks de besøgende en positiv association, når de lander på siden. Det er en smart måde at få brandnavnet med i domænet, når selve navnet alene ikke er ledigt til registrering.
2. Undgå bindestreger og tal
Stavefejl sker hele tiden, og du kan mindske risikoen for fejl ved at holde dit domænenavn fri for bindestreger og tal.
Et domænenavn uden tal og bindestreger er samtidig mere brugervenligt – især på mobil, hvor man ellers skal skifte mellem bogstav- og taltastatur. Det øger risikoen for tastefejl og giver en dårligere brugeroplevelse.
I dit domænenavn bør du prøve at undgå:
- Kombinationer af tal og ord: f3dtdomaene.com
- Bindestreger: fedt-domaene.com
- Forkortelser: fddomaene4dig.com
- Dobbelte bogstaver: feddestetopddomaene.com
Der findes dog undtagelser. Hvis dit brandnavn allerede indeholder et tal, kan det sagtens give mening at bruge det i domænet. Tøjbrandet 3sixteen benytter fx 3sixteen.com. Her er tallet en integreret del af brandidentiteten og går igen på både sociale medier og merchandise, hvilket gør domænet genkendeligt og konsistent.
3. Vælg domæneendelsen .com eller .dk
Når du overvejer hvordan man vælger et domænenavn, spiller endelsen en vigtig rolle. Den mest udbredte og internationalt anerkendte er stadig .com, som signalerer troværdighed og bruges af næsten halvdelen af alle hjemmesider verden over.
Hvis du primært er en dansk virksomhed med fokus på kunder i Danmark, er .dk-domænet dog ofte det oplagte valg. Det er velkendt, let at huske for danske brugere og sender et klart signal om, at du henvender dig til et lokalt publikum.
Hvis du derimod har planer om at udvide internationalt, kan det være en fordel at sikre både .com og .dk. På den måde er du dækket ind i begge markeder, og dine kunder kan finde dig, uanset hvor de søger.
4. Overvej relevante domæneendelser (TLD'er)
Når du undersøger domænetilgængelighed, kan du opleve, at dit ønskede navn ikke findes som .com eller .dk. Det betyder dog ikke, at du skal give op, for der findes mange andre topniveau-domæner (TLD’er), altså endelsen efter punktummet, som kan give et hint om din hjemmesides indhold eller formål:
- .shop: En oplagt løsning til webshops og e-handel
- .store: God til mindre virksomheder og onlineforhandlere
- .co: Et internationalt alternativ til .com
- .org: Velegnet til organisationer og nonprofit
- .trade: Relevant for grossister eller B2B-virksomheder
- ."by": Fx .copenhagen eller .aarhus til lokale virksomheder
- .clothing eller .boutique: Passer godt til modebrands
Hvis du også sælger i andre lande end Danmark, kan det være en fordel at sikre de lokale landekode-domæner (ccTLD’er). Nogle registratorer kræver dog, at du kan dokumentere adresse i landet, før du kan bruge dem. Et godt eksempel er den indiske tøjbutik Suta, der bruger .in i stedet for .com. Resultatet er stadig et kort og let genkendeligt domænenavn, som kunderne nemt kan finde.
Hvis din målgruppe bruger andre skriftsystemer end det latinske, for eksempel arabisk, kinesisk eller kyrillisk, kan du overveje et internationaliseret domænenavn (IDN). Med et IDN vises din webadresse direkte i deres eget sprog i browseren. Det gør dit domæne lettere at genkende lokalt og kan styrke din tilstedeværelse uden at du behøver ændre din overordnede domænestrategi.
Før du vælger en niche-domæneendelse, er det en god idé at undersøge dens ry. Nogle endelser er mere udsatte for spam og misbrug, hvilket kan skade både brugernes tillid og sikkerheden på dit site. En analyse fra Spamhaus (oktober 2025 til marts 2025) viste for eksempel høje misbrugsniveauer for endelser som .top og .xin. Hvis din foretrukne TLD har et dårligt omdømme, kan det derfor være klogt at vælge en anden løsning.
5. Inkluder SEO-nøgleord i dit domænenavn
Et domænenavn kan blive mere synligt i søgemaskiner, hvis du inkluderer relevante nøgleord. Tænk på, hvilke ord dine kunder typisk søger efter, når de skal finde en virksomhed som din. På den måde sender du et klart signal til både brugere og søgemaskiner om, hvad din side handler om.
Hvis du fx sælger tøj, kan ordet tøj indgå naturligt i domænet:
- Fredags + kluns = fredagskluns.dk
- Dianes + lys = dianeslys.dk eller lysafdiane.dk
- Kosmik + masker = kosmikmasker.dk
Et godt eksempel er Verve Coffee Roasters, et kaffebrand fra Santa Cruz, Californien. Det valgte domænenavnet vervecoffee.com, som dækker både brandet og det brede nøgleord. Det er også nemt for besøgende at huske.
Det er dog ikke altid, at et nøgleord passer naturligt ind i dit brandnavn. I så fald er det bedre at prioritere et simpelt og brandvenligt navn frem for at presse et søgeord ind. Se nøgleord i domæner som et brandinggreb snarere end en decideret SEO-strategi.
Et godt udgangspunkt er at vælge nogle få brede nøgleord, der beskriver dine produkter eller services, og derefter kombinere dem med dit firmanavn for at teste forskellige idéer til domæner.
6. Brug en domænenavnsgenerator til inspiration
Sidder du fast i jagten på det rigtige domænenavn? Få idéer fra vores gratis domænenavnsgenerator. Shopifys værktøj giver dig hurtigt masser af idéer. Indtast bare et nøgleord, hvorefter du får en række forslag til relevante og ledige domænenavne, du kan bruge til din virksomhed.
7. Undersøg dit ønskede domænenavn
Når du har valgt et domænenavn, skal du tjekke, om domænet allerede er registreret. Du kan bruge Shopifys domænenavnssøgeværktøj til at se domænetilgængelighed. En anden almindelig måde at undersøge registrerede domænenavne på er gennem Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) RDAP-opslagsværktøj, som har afløst det tidligere WHOIS.
Før du beslutter dig endeligt, bør du også sikre dig, at navnet ikke skaber forveksling med andre virksomheder:
- Lav en varemærkesøgning. I Danmark kan du søge i Patent- og Varemærkestyrelsens database, mens internationale søgninger kan foretages på fx varemærkesdatabasen via USPTO.gov.
- Tjek sociale medier. øg på Instagram, Facebook, TikTok og andre relevante kanaler for at se, om navnet allerede er i brug. Det er også nyttigt, når du senere skal arbejde med markedsføring.
- Lav en Google-søgning. En hurtig søgning kan afsløre, om andre bruger et lignende navn, eller om et eksisterende domæne ligger for tæt på dit brand.
8. Vælg et domænenavn, der kan vokse med din virksomhed
Når du vælger domænenavn, bør du tænke langsigtet. Navnet skal være bredt nok til at kunne rumme fremtidige udvidelser og nye forretningsområder. En blomsterbutik kan for eksempel blive begrænset af et navn som byblomster.com, hvis de senere også vil sælge planter eller interiør. Et navn som byblomstring.com giver derimod plads til at brede sig ud.
Læg mærke til, hvordan plantebutikken The Old Yew (theoldyew.com) bruger et domænenavn, der afspejler brandet frem for produkterne. Dette giver butikken plads til at vokse sit brand i flere retninger.
Hvis du starter en virksomhed, kan et Shopify-subdomæne være en nem måde at komme i gang på uden ekstra domæneomkostninger. Som Shopify-bruger får du automatisk et gratis subdomæne med endelsen .myshopify.com. Når din forretning vokser, kan du tilkøbe dit eget domæne direkte gennem Shopify og samtidig oprette flere subdomæner, så du får en mere professionel og samlet online tilstedeværelse.
9. Husk domæneprivatliv og sikkerhedsfunktioner
Når du registrerer et domæne, er det vigtigt at beskytte dine oplysninger og sikre, at dit website fremstår troværdigt. De fleste domæneregistratorer tilbyder privatlivsfunktioner, hvor dine personlige data skjules i den offentlige database og i stedet erstattes af en proxy-tjeneste.
Derudover bør du altid vælge et domæne med SSL-certifikat. Det krypterer kommunikationen mellem din hjemmeside og dine besøgende og er afgørende for at opbygge tillid hos kunderne.
Hos udbydere som Shopify er disse funktioner inkluderet som standard, så du får en sikker løsning fra start.
10. Tjek domænefornyelsesmuligheder
Vær opmærksom, hvis en registrator lokker med meget lave startpriser på domæner. Ofte betyder det, at prisen stiger markant, når domænet skal fornys. Undersøg derfor altid vilkårene for fornyelse, herunder gebyrer og processen for at forlænge dit domæne.
Det kan også være en god idé at sætte en påmindelse for dine fornyelsesdatoer, så du ikke mister domænet ved et uheld. Mister du dit domæne, kan det nemlig få alvorlige konsekvenser for din virksomhed. Mange registratorer, herunder Shopify, tilbyder heldigvis automatisk fornyelse, så du undgår problemer, hvis en deadline glipper.
11. Kig efter brugte domæner på markedspladser
Hvis det helt rigtige domænenavn til dit brand allerede er optaget, kan du undersøge domæneauktionssider og markedspladser for brugte domæner.
Her finder du ofte domæner, som ikke længere er i aktiv brug, men som kan have ekstra værdi, fordi de har eksisteret længe og dermed kan give SEO-fordele. Med lidt research kan du måske finde et godt køb eller endda et premium-domæne, der styrker dit brand. Når du køber et domæne, sørger sælgeren normalt for at overføre ejerskabet til din konto.
Husk dog altid at tjekke domænets historik, før du køber. Et tidligere misbrugt domæne kan have en negativ SEO-profil, som det kan være svært at slippe af med.
12. Køb flere domænenavne
Det kan være en god idé at eje flere domæner, da det både beskytter dit brand, opsnapper almindelige stavefejl og giver mulighed for at dække forskellige markeder.
Hvis din virksomhed udvider internationalt, kan det for eksempel være nyttigt at sikre landespecifikke domæner som .se, .de eller .uk. Samtidig kan du registrere stavevarianter af dit primære domæne, så konkurrenter ikke kan udnytte dem til at snuppe trafik fra dig.
Hos Shopify kan du udpege ét domæne som dit primære og omdirigere de andre til samme hjemmeside. På den måde samler du al trafik ét sted og gør det lettere for kunderne at finde dig.
En god domænenavns rolle i branding
Et stærkt domænenavn hænger tæt sammen med dit brandnavn og gør det nemt for kunderne at finde dig online.
Hvis loyale kunder vil besøge din hjemmeside direkte, skriver de ofte bare dit brandnavn i adresselinjen. Browseren foreslår derefter automatisk den fulde adresse, hvilket gør det hurtigt og bekvemt. For eksempel vil søgeordet fitness i Chrome typisk få browseren til at foreslå gymshark.com.
Når dit domæne matcher dit brand, styrker det samtidig tilliden. De fleste forventer, at en virksomheds hjemmeside og brandnavn hænger sammen. Hvis din butik fx hedder Viks Cykel Bits, men domænet er viktorshaandlavededcykler.com, vil kunderne være i tvivl om, hvorvidt de er landet det rigtige sted.
“Vi ved alle, at de fleste korte og fængende domæner allerede er registreret,” siger Dave Smyth, uafhængig UX/UI-designer. “Mange virksomheder løser det ved at tilføje noget foran navnet, for eksempel vierfirma.com. Mit bedste tip er at gøre det modsatte: Start med firmanavnet og tilføj noget bagefter, for eksempel firmahq.com. Hvorfor? Fordi folk, der leder efter dit site, ofte begynder med at skrive selve brandnavnet. Hvis domænet starter på samme måde, er der stor chance for, at browseren autofuldfører det og hjælper dem hurtigere frem til dit site.”
Hvad du skal gøre, hvis dit domænenavn er optaget
Det sker ofte, at det perfekte domænenavn allerede er registreret af en anden virksomhed. I så fald har du flere muligheder:
Prøv at købe det fra ejeren
Afhængigt af hvordan domænet bliver brugt, kan det være muligt at købe det privat. Mange domæner ejes af virksomheder, der samler på navne, og de kan være åbne for at indgå en handel.
Hvis du opdager, at dit ønskede domæne er optaget, kan du slå ejerens oplysninger op i RDAP-databasen og derefter kontakte dem direkte. Alternativt kan du bruge en domænemægler til at stå for forhandlingerne på dine vegne.
Vælg en variation
Hvis dit præcise brandnavn ikke er ledigt, kan du overveje at finde en variation af navnet. Du kan for eksempel tilføje et ord, der beskriver din niche, eller ændre rækkefølgen. Hvis katysimons.com allerede er taget af en IT-konsulent, kunne en illustrator i stedet vælge katysimonsprints.com eller ksimonsillustrator.com.
En anden mulighed er at registrere en domæneendelse, der afspejler din virksomheds placering. Det kan være byspecifikt, som .copenhagen, eller landebaseret, som .dk, .se eller .de. Det kan både hjælpe med at ramme lokale kunder og styrke din synlighed i søgemaskiner.
Hvis du er en onlineforhandler, er en nem variant, du kan bruge, [shop] + [brandnavn].com. For eksempel bruger indretningsbutikken Horne shophorne.com.
Hvis du er åben for at tilpasse dit brandnavn en smule, kan en virksomhedsnavnegenerator være et nyttigt værktøj. Den kan give idéer til variationer af dit nuværende navn og samtidig vise, hvilke domæner der er ledige.
Prøv et andet topniveau-domæne
Hvis dit ønskede domænenavn ikke er ledigt med .com, kan du vælge en anden populær og relevant endelse. For danske virksomheder er .dk ofte det mest oplagte domæne at registrere, men også .eu, .co, .shop eller .biz kan være gode alternativer, afhængigt af hvem du vil nå ud til.
For at tjekke for trending domæner kan du gå til et site som Domain Name Stat, som viser de mest populære og hurtigst voksende TLD’er.
Det er dog en god idé at undgå domæner med et dårligt ry. Nogle niche-TLD’er er forbundet med spam og misbrug, hvilket kan skade dit brand. På værktøjer som Spamhaus kan du se, hvilke endelser der har et dårligt omdømme, så du kan træffe et mere sikkert valg.
Fuldfør din domænenavnsregistrering med Shopify
Et domænenavn er meget mere end en webadresse i browseren. Det er en forlængelse af din virksomhed og dit brand. Det rigtige domæne hjælper dig med at positionere dig online og gør det lettere for kunderne at huske og genkende dig, uanset om du blogger eller sælger produkter via en webshop.
Dit domænenavn behøver ikke at være en nøjagtig kopi af dit firmanavn. Hvis dit førstevalg ikke er ledigt, kan du i stedet vælge et navn, der er enkelt, let at huske og som tydeligt afspejler formålet med din hjemmeside. Med Shopify kan du hurtigt søge, registrere og forbinde dit domæne direkte til din webshop, så du får en professionel tilstedeværelse online fra starten.
Ofte stillede spørgsmål om, hvordan man vælger et domænenavn
Hvilken domænenavnsendelse er bedst?
Der er ikke ét rigtigt svar, men for de fleste virksomheder er .com eller .dk de mest oplagte valg. .com er den mest kendte og internationalt anerkendte endelse, mens .dk er det naturlige valg, hvis du primært henvender dig til et dansk publikum. Andre endelser kan dog være mere relevante alt efter dit formål. .org forbindes typisk med nonprofitorganisationer og foreninger, mens .edu er forbeholdt uddannelsesinstitutioner.
Hvordan vælger jeg et godt domænenavn?
- Hold dit domænenavn kort og mindeværdigt.
- Undgå bindestreger og tal.
- Vælg et .com domænenavn.
- Brug nøgleord til søgemaskineoptimering.
- Brug en domænenavnsgenerator til inspiration.
Er et langt domænenavn dårligt?
Ja, lange domænenavne kan være både svære at huske og bøvlede at skrive. Hvis navnet samtidig er kompliceret at stave, risikerer du at skabe en dårlig brugeroplevelse. Når du overvejer, hvordan man vælger et domænenavn, er det derfor bedst at holde det kort og enkelt.
Hvordan køber man et domænenavn permanent?
Det er ikke muligt at eje et domæne for altid. Registreringen sker altid på abonnementsbasis. Typisk køber man det for et år ad gangen, men det er ofte muligt at forudbetale for flere år.
Er der en måde at få et domænenavn gratis?
Ja, nogle platforme tilbyder gratis subdomæner. Hos Shopify kan du for eksempel få et subdomæne med endelsen .myshopify.com, når du opretter en butik. Det er en nem måde at få en online tilstedeværelse uden startomkostninger, og senere kan du opgradere til dit eget domænenavn.
Hvor meget koster et domænenavn?
Prisen på et domænenavn kan variere meget. Det afhænger blandt andet af, hvilken endelse du vælger, hvor populære de indgårne nøgleord er, og hvilken registrator du køber igennem. Som tommelfingerregel koster et almindeligt .dk eller .com-domæne typisk mellem 75 og 150 kroner om året. Premium-domæner, der bygger på særligt eftertragtede nøgleord, kan derimod koste tusindvis – og i nogle tilfælde endda millioner – af kroner.
Hvordan finder jeg et fængende domænenavn?
- Brug en domænenavnsgenerator til inspiration
- Overvej alternativer til .com, fx .dk eller .eu
- Undersøg premium-markedspladser for domæner til salg
- Kontakt ejeren, hvis et domæne allerede er optaget
- Undgå bindestreger og tal
- Hold navnet enkelt og let at stave
- Inddrag relevante nøgleord, hvis det giver mening
Hvordan får man et perfekt domænenavn?
- Køb et premium-domæne fra dets nuværende ejer.
- Tjek domæneauktioner.
- Gør det fængende og nemt at huske.
- Vælg en variation.
- Undgå specialtegn.
- Inkluder SEO-nøgleord.
- Undgå almindeligt fejlstavede ord.


