Instagram er ideelt til affiliate marketing, ikke kun fordi næsten halvdelen af brugerne handler der, men også, fordi Instagrams indholdsformater – herunder billeder, videoer og livestreams – gør det muligt for indholdskreatører at vise detaljerede produktinformationer til køberne.
Brug denne guide til at lære, hvordan du kan udnytte Instagram til affiliate marketing, uanset om du overvejer at samarbejde med influencere i din egen virksomhed eller er en indholdsskaber, der ønsker at øge dit indtjeningspotentiale.
Hvad er Instagram affiliate-marketing?
Når affiliates anbefaler produkter på Instagram og tjener kommission for deres publikums køb, kaldes det Instagram affiliate-marketing.
For at tage del i denne markedsføringsstrategi inkluderer skabere affiliate links i deres Stories, deler personlige rabatkoder eller henviser følgere til brandets hjemmesider fra link i deres bio.
Instagrams billedvenlige format gør platformen særligt velegnet til affiliate-marketing. Skabere kan fremvise produkter gennem billeder i høj kvalitet, Reels og Stories, som alle er formater, der giver mulighed for detaljerede produktdemonstrationer, som man dermed kan opbygge tillid hos potentielle købere.
Platformens udvidede købsfunktioner i 2025 har strømlinet affiliate-processen endnu mere, så skabere kan tagge produkter direkte i opslag, hvilket samtidig muliggør sporingen af provision gennem integrerede analyseværktøjer.
Fordele ved Instagram affiliate-marketing
- Affiliates motiveres til at skabe fantastisk indhold
- Instagram affiliate-partnere får betaling for at promovere produkter, de allerede bruger og elsker
- Brands kan opbygge dybere forbindelser med deres publikum
En veludført strategi for Instagram affiliate-marketing kan gavne både brands og indsholdsskabere.
Affiliates motiveres til at skabe fantastisk indhold
Instagram-affiliates får en kommission for hvert salg, der foretages via deres unikke affiliate-link eller rabatkode. Jo mere engagerende deres indhold er, desto flere penge tjener de.
Affiliate-marketing motiverer skabere til at vækste deres publikum og kontinuerligt at producere indhold, som deres følgere vil elske. For brands er det lig med mere brugergenereret indhold i høj kvalitet.
Instagram affiliate-partnere får betaling for at promovere produkter, de allerede bruger og elsker
Det er afgørende at bevare publikums tillid. Hvis en skabers promovering fremstår utroværdig, risikerer det at koste både engagement og følgere.
Selvom det kan virke som en udfordring, vælger kloge brands og skabere i stedet at opbygge passiv indkomst gennem ægte og troværdig promovering af produkter, de faktisk holder af – frem for at oversvømme Instagram med spam-lignende links.
Brands kan opbygge dybere forbindelser med deres publikum
Købere er mere tilbøjelige til at stole på en virkelig person, de følger på Instagram, end på marketingmaterialer, der udsendes af et brand. Affiliate-marketing udnytter denne tillid, hvilket giver brands mulighed for at drage fordel af de forbindelser, som skaberne har opbygget.
Udover at generere salg giver Instagram affiliate-marketing også indsigt i forbrugeropfattelser. Brands bør kigge i kommentarfeltet på opslag med affiliate-links for at få feedback, de måske ikke får via deres egne opslag.
Sådan kommer du i gang med Instagram affiliate-marketing som indholdsskaber
- Skift til en professionel konto
- Vælg de rigtige affiliate partnere
- Mærk affiliate produkter som betalte partnerskaber
- Opbyg din indflydelse
Før du kan begynde at tjene penge på Instagram som indholdsskaber, skal du opsætte din konto til affiliate-promovering. Se, hvordan du gør nedenfor.
1. Skift til en professionel konto
Professionelle Instragram-konti er for bloggere, influencere og indholdsskabere. De inkluderer værktøjer, såsom avancerede indsigter, der gør det muligt for kreatører at tjene penge på deres indhold. Følg med i følgerantallet, demografiske data og engagementniveauer, og administrer flere indbakker efter beskedtype.
Selvom du teknisk set ikke har brug for en professionel konto for at kunne dele affiliate-links eller -koder, kommer en sådan kontotype med værdifulde præstationsdata, der kan være særdeles nyttige for din overordnede Instagram-strategi.
For at skifte fra en personlig konto til en professionel konto skal du åbne Instagram-appen og vælge dit profilbillede i nederste højre hjørne af skærmen. Herefter skal du trykke på hamburgerikonet (tre linjer) i øverste højre hjørne af skærmen. Følg derefter disse trin:
1. I menuen "Indstillinger og aktivitet" skal du rulle ned til "Kontotype og -værktøjer" under "For professionelle."
2. Under "Kontotype og -værktøjer" skal du trykke på "Skift til professionel konto."
3. Den næste skærm vil guide dig gennem fordelene ved en professionel konto. Når du har gennemgået oplysningerne, skal du trykke på "Næste."
4. Vælg den kategori, der bedst beskriver din affiliate-niche, og tryk på "Skift til professionel konto.”
5. Følg de øvrige vejledninger på skærmen. Vær opmærksom på, at dit indhold bliver offentligt og kan ses af alle i søgeresultaterne, så snart du skifter kontotype.

2. Vælg de rigtige affiliate-partnere
For at tjene penge som Instagram-affiliate skal du finde brands, der betaler kommission for produkter, du kan promovere og sælge autentisk.
Affiliate netværk som Shopify Collabs (gælder ikke Danmark endnu), Partner-ads, ShareASale, Rakuten Advertising, Awin, og CJ lader indholdsskabere generere tilpassede links, spore kommissioner og modtage udbetalinger fra et og samme dashboard.
Amazon sælger næsten alt, hvad du kan tænke på, hvilket gør deres affiliate-program, Amazon Associates, attraktivt for mange skabere, der nemt kan tjene kommission på produkter derfra.
Hvis der er et uafhængigt brand, du allerede kender og elsker, kan det også være en fordel at række direkte ud til dem – ofte er de villige til at samarbejde og give dine følgere en eksklusiv rabatkode.
3. Fremhæv affiliate-produkter som betalte partnerskaber
I Europa er forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed i markedsføring reguleret under EU-lovgivning, der kræver, at influencere, affiliates og andre markedsførere er helt åbne om deres kommercielle samarbejder.
Det betyder, at hvis du tjener provision, modtager gratis produkter eller har en form for betalt partnerskab, skal du tydeligt markere indholdet som reklame eller samarbejde, så dit publikum kan vurdere dine anbefalinger på et oplyst grundlag.
For at opfylde disse retningslinjer kan du sige noget som: "Dette opslag indeholder affiliate-links. Hvis du køber via disse links, modtager jeg muligvis en provision – uden ekstra omkostninger for dig."
Instagrams egen etikette for betalte partnerskaber hjælper affiliate-marketingfolk med at opfylde EU-krav til brandet indhold.
4. Opbyg din indflydelse
Størrelsen på din følgerskare samt engagementrater bestemmer de typer affiliate-muligheder, der er tilgængelige for dig som skaber.For Instagram-influencere med færre end 10.000 følgere kan det blive en udfordring at få skræddersyede kommissionsaftaler i hus.
Her er nogle tips til, hvordan du kan opbygge din indflydelse på Instagram:
- Post når dit publikum er aktivt. Evaluer dine analyser for at bestemme det bedste tidspunkt at poste på Instagram.
- Vær konsekvent. Sikr, at følgere ved, hvad de kan forvente efter at have trykket på Følg-knappen. Ved konsekvent at dele nyt indhold kan du øge interaktionsraten, hvilket er en nøgleparameter i Instagrams algoritme.
- Del ikke-promoverende indhold. Hold din konto troværdig ved primært at poste ikke-promoverende indhold. Sørg for at kun en lille del af dine opslag indeholder affiliate-links.
- Vælg en niche. Du kan opbygge autencitet ved at udvise passion for din niche. Brug relevante Instagram-hashtags for dit emne, så nye følgere nemmere kan finde dig.
5. Opsæt integration med Instagram Shop
Instagram har udvidet sine købsfunktioner, så affiliate-markedsføring kan integreres endnu mere gnidningsfrit. Ved at opsætte Instagrams købsfunktion kan du løfte dine konverteringsrater markant:
- Tilknyt din Instagram-forretningskonto til et Facebook-produktkatalog.
- Aktivér købsfunktioner i dine Instagram-indstillinger.
- Tag relevante produkter i opslag, Stories og Reels.
- Tilføj en Shop-fane på din profil, så følgere nemt kan browse.
- Brug Instagrams affiliate-værktøjer til at spore provisioner direkte fra køb.
Resultatet er en strømlinet shoppingoplevelse, hvor følgere kan udforske og købe produkter uden at forlade appen. Ifølge de nyeste data kan det øge konverteringsraten med op til 30 %.
5 tips til at øge affiliate-salget på Instagram
- Brug dit link i bio
- Tilføj en rabatkode til Instagram Stories
- Optag produktdemonstrationer
- Brug hashtags til at udvide din rækkevidde
- Spor præstation og tilpas
Når du har opsat din Instagram affiliate-konto, kan du implementere følgende strategier for at forbedre salget:
1. Brug dit link i bio
Da du ikke kan tilføje links til organiske opslag, skal du i stedet indsætte dit link i din bio. Instagram tillader op til fem links i din bio.
Hvis du har brug for flere, kan du bruge et værktøj som Linktree til at oprette en landingsside med alle dine affiliate-links. På den måde kan du samle alle links ét sted og dele dem på Instagram og andre steder.
2. Tilføj en rabatkode til Instagram Stories
Alle elsker gode tilbud! Indarbejd dem i din strategi ved at dele rabatkoder gennem Instagram Stories, en af platformens mest populære indsholdsformater.
Tilføj affiliate-links til Stories ved hjælp af link-klistermærker, som i dette eksempel fra @lilypebbles:
Stories varer kun 24 timer, men du kan forlænge deres levetid ved at oprette Story Highlights. Highlights vises under din bio.
3. Optag produktdemonstrationer
Affiliate-marketing virker bedst, når dine Instagram-følgere kender, kan lide og stoler nok på dig til at købe de produkter, du anbefaler. Hjælp potentielle kunder med at gøre det uden at forlade deres Instagram-feed ved at demonstrere produkter.
“Det bedste Instagram affiliate-indhold er typisk i form af anbefalinger og virkelige produkter, hvis brug demonstreres i virkeligheden, ikke salgstaler,” siger Hector Ruiz, grundlægger af affiliate-hjemmesiden BBQ Grill Academy.
For eksempel, i denne Instagram-video af @samiorenelda, angiver skaberen, at hun samarbejder med Adobe, idet hun har lavet en demo-video for et af deres produkter:
4. Brug hashtags til at udvide din rækkevidde
For at skabe passiv indkomst gennem affiliate marketing på Instagram har du brug for en stabil tilstrømning af nye følgere. Friske øjne på dit indhold mindsker risikoen for, at dit publikum mister interessen.
Hashtags er et effektivt værktøj til at engagere og udvide dit publikum. I appen kan Instagram-brugere nemlig følge hashtags, så dit indhold vil dukke op i deres feeds, selvom de ikke følger dig.
For at finde relevante Instagram-hashtags kan du finde inspiration hos konkurrenterne. Mange brands, bloggere og medier bruger hashtags til at øge deres rækkevidde, så kig på billedtekster og de første kommentarer i dine konkurrenters opslag for at få inspiration.
Før du tilføjer et hashtag, skal du dobbelttjekke, at Instagrams politikker og fællesskabsregler ikke forbyder det. Nogle hashtags forbindes med spam på grund af hyppig misbrug. Bruger du dem i dit affiliate-indhold, risikerer du, at dine opslag bliver nedprioriteret.
5. Spor præstation og tilpas
Ved at spore affiliate-præstation kan du se, hvilke strategier der fungerer.
Affiliates og brands indsamler og analyserer præstationsdata gennem affiliate marketing-dashboards, som kan fange diverse nøglemålinger, herunder f.eks. konverteringsrater, klik på affiliate-links og gennemsnitlig ordreværdi.
Yderligere nøglepræstationsindikatorer inkluderer:
- Profilaktivitet. Hvis du henviser følgere til en linkoversigt, skal du tjekke, hvor mange der klikker på linket i din bio.
- Engagementrate. Sorter efter affiliate-produktudbud, type indhold og format. Hvis tutorial-baserede Instagram Stories genererer mere engagement end standard opslag, så prioriter dem fremover.
- Følgere. At holde øje med, om dit antal følgere er stabilt, voksende eller faldende – og om ændringerne hænger sammen med bestemte kampagner – giver dig værdifuld indsigt i, hvilke strategier der virker bedst.
🌟 Leder du efter flere måder at øge din indkomst på? Udforsk high-ticket affiliate-programmer.
Sådan kommer du i gang med Instagram affiliate-marketing som virksomhed
Affiliate-marketing er en omkostningseffektiv måde at nå nye målgrupper på og samtidig få værdifuld indsigt i dine kunder. Nedenfor gennemgår vi, hvordan du kommer i gang med et succesfuldt affiliate marketing-program for din virksomhed.
1. Deltag i et affiliate-netværk
Det nemmeste udgangspunkt for brands er at bruge en affiliate marketing-platform som Shopify Collabs. Desværre er det ikke tilgængeligt i Danmark endnu, men det håber vi, at det bliver snart. Så ville du nemlig kunne downloade den gratis Shopify Collabs-app, hvis du havde en Shopify-butik, og køre dit affiliate-program direkte fra din Shopify Admin.
Heldigvis er der stadig mange andre måder at kombinere Shopify og/eller Instagram med affilate marketing på – også i Danmark eller med et dansk publikum.
2. Rekrutter affiliates
Til enhver succesfuld affiliate-marketingkampagne er der brug for, ja, affiliates. Shopify Collabs og andre affiliate-netværk kan sætte dig i forbindelse med skabere, men du kan også rekruttere dem selv.
Overvej at promovere dit affiliate-program på din hjemmeside og sociale mediekanaler ved at linke til din ansøgningsside. Derudover kan du kigge efter skabere, der allerede følger eller poster om dit brand og overveje at kontakte dem individuelt.
3. Sørg for at overholde regler
Som virksomhedsejer er du ansvarlig for at forhindre affiliate-svindel og opretholde overholdelse af platformens regler og lovgivningsmæssige krav.
Først skal du sikre, at du forstår de gældende love og sociale mediepolitikker, der regulerer produktpromovering i dit felt. Dernæst skal du inkludere beskyttende sprog i dine affiliate-aftaler (en advokat kan hjælpe med dette).
Sørg for at uddanne dine affiliates i gældende regler, og giv dem altid markedsføringsmateriale med tydelige compliance-retningslinjer. Gennemgå jævnligt deres indhold for at sikre overholdelse, og afslut samarbejder, der potentielt kan skade dit brand.
Ofte stillede spørgsmål om Instagram affiliate-marketing
Hvordan kan jeg lave affiliate-marketing på Instagram?
Kom i gang med Instagram affiliate-marketing ved at skifte til en professionel konto. Opbyg din indflydelse ved at tiltrække nye følgere, og promover derefter produkter og tjen kommission via Stories, Reels og traditionelle opslag. Du kan finde produkter at promovere i affiliate-netværk eller ved at kontakte brands direkte.
Hvordan starter jeg affiliate-marketing som nybegynder?
Affiliate-netværk har den laveste adgangsbarriere for nye affiliate-marketers. Deltag i et affiliate-netværk såsom Shopify Collabs, og kom i gang med at promovere virksomheders produkter gennem Instagra- appen.
Hvor mange følgere skal man have for at kunne lave Instagram affiliate-marketing?
Kvaliteten af følgere er vigtigere end kvantiteten. Hvis du har en lille, men til gengæld meget aktiv følgerskare, kan du tjene passiv indkomst på Instagram med mindre end 1.000 følgere.
Hvordan tjener man penge på Instagram med affiliate-marketing?
Man kan tjene penge på Instagram affiliate-marketing ved at dele affiliate-indhold fra en Instagram-konto. Når følgere køber et produkt gennem affiliate-links, tjener ejeren af Instagram-kontoen en procentmæssig kommission, som varierer fra brand til brand.


