For effektivt at promovere din virksomhed er det vigtigt at bygge et solidt fundament for din online tilstedeværelse og hurtigt skabe kontakt til de rigtige mennesker.
Mange anbefalinger til promovering handler om at investere i annoncer på Facebook, Instagram eller Google. Du bør dog ikke lægge alle æg i én kurv og satse alt på ét sted. Det er vigtigt at sprede din indsats for at mindske risikoen for lavere udbytte over tid. Derudover findes der mange måder at promovere dit brand gratis eller billigt.
Denne guide gennemgår 25 af de bedste metoder til, hvordan du promoverer din virksomhed med eksempler og ressourcer, så du hurtigt kommer i gang.
Gratis og budgetvenlige metoder til at promovere din virksomhed online
Når det kommer til at promovere din virksomhed, handler det om mere end bare at poste billeder på sociale medier eller købe annoncer. Det er en proces, der hjælper dig med at opnå målbare resultater i din virksomhed. Her kan du se nogle gratis eller budgetvenlige metoder til, hvordan du promoverer din virksomhed og fremmer trafik og salg.
1. Skriv gæsteindlæg til blogs, der når din målgruppe
I modsætning til betalt trafik fra annoncer kan det ofte være svært for nye hjemmesider at få gratis trafik. Du kan starte en blog for at drive trafik, men det tager tid, før du ser resultater.
Mens du opbygger dit eget publikum, giver gæsteindlæg dig en chance for at nå ud til andres. Det sender trafik tilbage til din hjemmeside, og links til din side (backlinks) hjælper din søgemaskineoptimering (SEO).
Find og tag kontakt til bloggere, der har den type publikum, du vil nå. Tilbyd at skrive et gæsteindlæg, som deres læsere vil elske. Sørg for, at emnet også er relevant for din virksomhed.
2. Bliv omtalt i produktanmeldelser
En rigtig god måde at øge kendskabet til dig og dine produkter og fremme salg på er at få dit produkt anmeldt. I stedet for at vente på en anmeldelse kan du bruge en outreach-kampagne til at sætte gang i processen. Kontakt bloggere med relevante og engagerede målgrupper, og tilbyd at sende dem nye produkter gratis, hvis de laver en ærlig anmeldelse. Hvis du har et stærkt produkt, vil de ofte anbefale det til deres publikum.
3. Lav en oversigt over eksperter
Blogging er en god måde at sende trafik tilbage til din butik, men det tager tid. Det gælder især, hvis du ikke ved så meget om et emne, du skal skrive om, eller hvis du generelt set ikke er så vild med at skrive. En god løsning er at invitere bidrag fra andre bloggere eller eksperter.
Søg efter eksperter inden for et emne, og spørg dem, om de vil bidrage med en idé, et tip, en opskrift eller en kort historie til dit blogindlæg. Derefter kan du udgive en samlet liste med alle svarene. Dit publikum får stærkt indhold fra relevante eksperter, og bidragsyderne vil dele artiklen med deres egne læsere, hvilket øger din rækkevidde.
4. Find affiliates til at promovere din virksomhed
Hvis du vil gå ét skridt videre med produktanmeldelser og få endnu flere til at anbefale dit produkt, kan du overveje et affiliate-program. Affiliate-marketing motiverer andre til at drive trafik til din virksomhed ved at give provision på hvert salg, ligesom henvisningsprogrammer.
Det kan være svært at finde dine første affiliates, hvis dit brand ikke er særlig kendt endnu. Brug en outreach-kampagne til at finde og rekruttere de første partnere. Find affiliates med et engageret publikum, der allerede skriver om din branche.
5. Bliv inkluderet i gaveguider
Gaveguider er lister med anbefalede produkter eller gaveidéer, der ofte er centreret om en højtid som jul eller en person som fx din far. Hvis du har søgt online efter gaveidéer, er du sikkert stødt på flere gaveguider, fx denne guide med gaveidéer til kvinder fra Alt for damerne.
Det kan fremme salget og sende mere trafik til din hjemmeside, hvis du får dit produkt med i de rigtige gaveguider. Det sker dog sjældent af sig selv og kræver en indsats. Mange virksomhedsejere og marketingfolk arbejder aktivt for at få deres produkter nævnt. Kontakt udgivere af gaveguider, der matcher dit målmarked, og bed om at få dit produkt inkluderet.
6. Fokuser på e-mailmarketing
E-mailmarketing er en fantastisk måde at tiltrække og fastholde kunder som lille virksomhed. E-mail er en af de mest omkostningseffektive kanaler, med et gennemsnitligt afkast på op til 36 kroner for hver investeret krone. Det bedste ved det hele er, at du kan implementere en effektiv e-mailstrategi uden et stort budget. Platforme som Shopify Email tilbyder gratis skabeloner, der giver dine e-mails et professionelt udseende.
Du kan overveje at bruge en app til at opsætte automatiske e-mailkampagner, velkomstbeskeder, ordrebekræftelser og påmindelser om forladte indkøbskurve. Det sparer dig masser af tid. Bed potentielle kunder om at tilmelde sig din e-mailliste via sociale profiler eller din webshop, så du får en direkte kanal til, hvordan du promoverer din virksomhed.
Når folk tilmelder sig, kan du sende opdateringer om kampagner, produktlanceringer og indhold, der bygger relationer og øger salget.
Mange brands skaber tilmeldingsformularer med engagerende tekst, som fx Fly By Jing.
7. Kom til tops i Googles søgeresultater
Når det kommer til, hvordan du promoverer din virksomhed online, er søgemaskineoptimering (SEO) en af de bedste måder at få trafik og fremme salg over tid.
Målet er topplaceringer, så når potentielle kunder søger på et specifikt ord, er det dit brand, der dukker op først. Den slags kunder har høj intention, fordi de aktivt leder efter noget, der dækker et behov eller løser et problem. Gymshark og Nike dominerer fx søgeresultaterne på “træningstøj”.
Udfordringen er, at små virksomheder ofte mangler tid og ressourcer til en fuld SEO-strategi. Den gode nyhed er, at det grundlæggende ofte rækker til at komme foran konkurrenter, der også er presset mht. tid og ressourcer. Tjek vores guide til søgemaskineoptimering af webshops for at sikre, at du dækker de vigtigste ting.
8. Opret et loyalitetsprogram
Et loyalitetsprogram kan både øge gentagne køb og kundeloyalitet. Ved at belønne kunder gør du det mere attraktivt for dem at vende tilbage og købe mere.
Start med at definere strukturen. Vil du bruge pointsystem, niveauer eller eksklusive medlemsfordele? Tænk over, hvad der appellerer til din målgruppe og passer til dit brand. Hvis du fx driver en online tøjbutik, kan du tilbyde 1 point pr. krone, de køber for, som de så kan indløses til rabat på fremtidige køb.
Vælg om belønningerne skal være rabatter, gratis produkter, tidlig adgang til udsalg eller særlige events. Belønningerne skal være værdifulde nok til at motivere, men stadig økonomisk forsvarlige. Sørg for, at kunderne nemt kan spore deres køb og point, enten med simple stempelkort for små virksomheder eller apps som LoyaltyLion og Smile.io. Det er et effektivt eksempel på, hvordan du promoverer din virksomhed til eksisterende kunder.
9. Optimer din hjemmeside til konverteringer
En veloptimeret webshop kan fremme salget uden mere trafik. Dine produktsider (PDP) er et rigtigt godt sted at fokusere.
Sørg for, at dine PDP’er har billeder af høj kvalitet, præcise beskrivelser og tydelige call-to-action-knapper (CTA). Brug Shopify Checkout for at give dine potentielle kunder en nem og problemfri oplevelse, der får flere til at gennemføre købet.
💡 Tip: Brug Shopify-apps som Privy eller Justuno til at oprette pop-ups, der tilbyder en særlig rabat eller gratis fragt i bytte for besøgendes e-mailadresser, så du får mulighed for at omdanne potentielle kunder til kunder.
10. Upsell og cross-sell produkter
Upselling og cross-selling øger gennemsnitlig ordreværdi og indtægt. Teknikkerne går ud på at opfordre kunder til at vælge en dyrere vare (upsell), eller tilføje supplerende varer i kurven (cross-selling).
Se efter produkter, der naturligt passer sammen, og opgraderinger, der giver reel værdi. Sælger du smartphones, kan du fx tilbyde en model med mere lagerplads som upsell, eller telefoncovers og skærmbeskyttere som cross-sell. Du kan også samle relaterede produkter i pakker (bundles) med en lille rabat.
Vis produktanbefalinger hele vejen gennem din butik. Brug Shopify-apps som Also Bought eller Frequently Bought Together til automatisk at foreslå relevante produkter baseret på kundeadfærd, og vis dem på produktsider, i kurven og under betalingssiden. Det er en håndgribelig del af, hvordan du promoverer din virksomhed og løfter værdien pr. ordre.
Tips til, hvordan du promoverer din virksomhed på sociale medier
Sociale medier kan hjælpe dig med at promovere din virksomhed til nye kunder, skabe fællesskab blandt eksisterende kunder og opbygge en følgeskare, der udvikler dit brand. Mange brands får succes ved at være autentiske og engagerende på platforme som TikTok, Instagram og YouTube.
Læs videre for at få idéer til, hvordan du promoverer din virksomhed på Instagram, Facebook og andre sociale medieplatforme.
11. Brug TikTok
TikTok er en stærk platform, når det kommer til at promovere din virksomhed online. Det gælder især for små virksomheder. De nyeste TikTok-statistikker viser, at der er ca. én milliard aktive månedlige brugere verden over. TikTok for business gør det også en af de nemmeste måder at nå ud til yngre målgrupper som millennials og Gen Z.
Mange små virksomheder som Loungefit har haft stor succes på appen, så TikTok kan blive værktøjet, der fremmer din tilstedeværelse på sociale medier og skaber hurtig vækst.
TikTok bygger brandkendskab, men platformen kan også fremme salg via links i bio, der sender seere til en landingsside.
12. Start en YouTube-kanal
En undersøgelse fra 2024 viste, at danskerne i gennemsnit brugte 23,1 minutter om dagen på YouTube. Da YouTube kun er overgået af Google, når det kommer til populariteten af søgemaskiner, er det en oplagt marketingmulighed at udnytte.
En YouTube-kanal kan hjælpe med at:
- Opbygge troværdighed hos dit publikum
- Skabe engagement og loyalitet
- Øge din tilstedeværelse på sociale medier
- Drive trafik til din hjemmeside
Overbevisende videoindhold tiltrækker nye kunder og engagerer de nuværende. En enkel YouTube-strategi viser dit brands identitet og forbinder dig med målgruppen på en frisk og spændende måde.
Her kan du se, hvordan virksomheden MìLà, der sælger dumplings, demonstrerer fremgangsmåden med simple videoer, der viser kunderne, hvor let de kan dampe dumplings derhjemme:
13. Samarbejd med influencers for at promovere din virksomhed
Du behøver ikke altid gæsteindlæg eller eksterne anmeldelser. Hvis du finder det rigtige match til dit brand, kan en enkel omtale på sociale medier gøre en kæmpe forskel.
Ifølge en Shopify-undersøgelse stoler forbrugere oftere på produktanbefalinger fra influencers end fra brands.
Ræk ud til influencers på de platforme, som dine potentielle kunder allerede bruger. Gå især efter nano-influencere (500-10.000 følgere) og mikro-influencere (10.000-100.000 følgere) men med engagerende nichepublikum. De er typisk billigere at samarbejde med og engagerer deres publikum bedre.
14. Post jævnligt overbevisende indlæg på sociale medier
For at få flere følgere skal du poste regelmæssigt. Undersøgelser viser, at publikum reagerer forskelligt alt efter hvor ofte du poster, så test dig frem for at finde den rytme, der passer til dit brand. Du kan også sammenligne, hvor ofte du poster, og hvor meget engagement du får, med dine konkurrenter.
På platforme som Instagram og TikTok kan du variere indholdstyper i løbet af dagen. Kylie Cosmetics poster fx en blanding af enkeltbilleder, reels og stories på deres Instagram-profil: @kyliecosmetics Virksomheden deler både produktindhold og brugergenereret indhold for at holde følgere interesserede og engagerede.
Husk, at kvalitet er vigtigere end kvantitet. Som konsulent Jay Baer påpeger, er det vigtigere at have en klar plan og en proces til løbende at skabe stærkt indhold end konstant at poste dårligere indhold.
Hootsuite og Buffer er to praktiske værktøjer til at planlægge indlæg. Du kan integrere dem med din browser og en række andre apps for at planlægge opslag og spore engagement på tværs af dine kanaler. Disse apps hjælper dig med at være mere effektiv og spare tid.
15. Skab mikroindhold til sociale feeds
Tænk over, hvor og hvordan folk rent faktisk bruger sociale medier. Måske er de på mobilen i toget, holder en kort pause ved skrivebordet eller udnytter tiden mellem reklamer.
Fællesnævneren er, at de scroller hurtigt og ofte laver noget andet samtidig. Derfor virker indhold i små bidder godt. Det er en enkel måde at fange opmærksomheden på og er en effektiv metode til, hvordan du promoverer din virksomhed. Det passer især til platforme, der er skabt til korte formater som fx TikTok.
Hvis du sælger udstyr til fodboldspillere, kan en blogartikel som “7 træningsøvelser til bedre fodboldskills” nemt deles op i syv små stykker mikroindhold med et opslag til hver øvelse. Det fungerer langt bedre end at presse en hel artikel ind i en hurtig social oplevelse, og det fylder din indholdskalender, så du kan genbruge indhold over flere dage.
16. Gå live med dine følgere
Engagement er vigtigt for at holde et online fællesskab i live. En stærk taktik er at gå live på den kanal, hvor du får mest respons.
Planlæg en live-session om et specifikt emne, fx “pak ordrer med os” eller et ugentligt tema som “ny akvarelteknik hver fredag”. Inviter gerne en medvært, som dit publikum vil synes om. Det er både personligt og en håndgribelig måde at vise, hvordan du promoverer din virksomhed i praksis.
17. Gør det nemt at dele dine produkter
Knapper til deling på sociale medier kan øge “viraliteten” af din butik, drive trafik og fremme salg online. Sørg for, at knapperne til de mest brugte netværk som fx Facebook, TikTok, Instagram og Pinterest, er nemme at finde.
Hvis du vil implementere det i din online-butik, kan en app som AAA Social Share Marketing hjælpe med opsætning og indsigter, så du kan optimere placering og layout som en del af, hvordan du promoverer din virksomhed.
18. Skriv tydeligt om aktuelle emner, der er relevante for dit brand
Hashtags var i mange år den primære måde at organisere emner og dialoger på sociale medier. I dag er de et supplement, så det er op til dig at finde de trends, der giver mening for dit brand.
Du kan evt. bruge et overvågningsværktøj som Hootsuite til at finde relevante trends for din niche. På TikTok kan du bruge Discover-siden til at se, hvad der hitter.
Når du ved, hvad der fungerer for dit brand, skal du vælge de aktuelle emner, du vil engagere dig i eller skabe selv. Det er vigtigt, at du ikke bare poster for at poste. Bidrag med noget, der føles naturligt og relevant, og som hjælper dig med at promovere din virksomhed.
19. Lav quizzer og andet interaktivt indhold
Takket være BuzzFeed har quizzer fået et comeback.
Interaktivt indhold som quizzer og afstemninger virker især godt på sociale medier, hvis det giver folk lyst til at dele deres resultater. Derfor er det en god idé at lave quizzer, der fortæller noget om dem selv eller tester deres viden, så det føles naturligt for dem at dele resultaterne bagefter.
Hvis du vil lave din egen quiz, kan du prøve Octane.AI. Det er nemt at bruge og en hurtig måde at skabe engagerende formater, der understøtter, hvordan du promoverer din virksomhed.
20. Test retargeting-annoncer
Hvis du leder efter måder at annoncere din virksomhed på, der fremmer salg, er retargeting en effektiv strategi. Med Facebook Ads og Google Ads kan du vise annoncer til personer, der tidligere har besøgt din hjemmeside.
Disse annoncer kan tilpasses baseret på brugernes adfærd på den enkelte platform. Du kan fx vise Facebook-annoncer for produkter, de har set, eller bruge Google Ads til at nå ud til brugere, der har forladt deres indkøbskurv.
Fordelen ved retargeting er, at du rammer personer, som allerede har vist interesse. Det er et andet godt eksempel på, hvordan du promoverer din virksomhed over tid.
Idéer til, hvordan du promoverer din virksomhed lokalt
Selv hvis du ikke har en fysisk butik, er det stadig vigtigt at finde måder, du kan engagere lokalsamfundet og opbygge en lokal målgruppe. Her kan du se fem idéer til, hvordan du promoverer din virksomhed lokalt.
21. Opret en virksomhedsprofil på Google
Google Business Profile er et nemt værktøj til at styre din tilstedeværelse i Google Søgning og Maps. Det er en af de bedste gratis måder at annoncere din virksomhed på og få kontakt til potentielle kunder.
“En Google-virksomhedsprofil giver lokale virksomheder en separat online tilstedeværelse ud over deres hjemmeside”, fortæller Amy Falcione, som er grundlægger af det lokale marketingbureau Big Picture Marketing. Hun fortæller, at det giver dig en ”kort, men præcis beskrivelse af, hvad din virksomhed tilbyder, og hvem du er”.
Amy forklarer, at folk søger efter din Google Business Profile for at tjekke, om din virksomhed er reel og virker pålidelig. Tilføj billeder og videoer fra din butik, og link til din hjemmeside eller dit bookingsystem. Det er også en god idé at give potentielle kunder et kig bag kulisserne for at opbygge tillid og troværdighed.
Hvis nogen vil i dialog med din virksomhed, kan de se kontaktoplysninger, hjemmeside og adresse direkte på din virksomhedsprofil på Google. På den måde kan kunder nemt besøge dig online eller fysisk.

22. Deltag i lokale events og kom i kontakt med lokale kunder
Et lokalt event er enhver begivenhed, der tiltrækker et publikum fra dit nærområde. Kunsthåndværksmarkeder, messer og festivaler er gode steder for små virksomheder, der gerne vil promovere sig selv.
“Lige nu mødes mange lokale virksomheder online. De bruger livestreams og onlinemøder til at vise produkter og nå folk i stor skala”, fortalte Amy til Shopify. “Vi må dog vi ikke undervurdere effekten af fysiske lokale events”.
Lokale events gør det muligt at møde kunderne ansigt til ansigt og skabe personlige relationer. Folk kan føle, se og dufte dine produkter og interagere med dem.
“En anden måde at promovere din virksomhed lokalt på er via workshops og oplæg”, fortæller Amy. “Hvis du fx driver en forretning, der sælger stearinlys, kan du holde lokale workshops, hvor folk lærer at lave deres egne lys. Det styrker dit ry i lokalområdet og øger kendskabet til brandet”.
23. Tilbyd lokal levering
Lokal levering giver et hurtigere og mere praktisk alternativ til traditionelle leveringsmetoder og klik-og-hent. Det er en rigtig god måde at nå din lokale kundebase på.
Definér leveringsområde, priser og tidspunkter, og beslut dig for, om du vil håndtere leveringen selv eller via en tredjepart. I Shopify-admin kan du sætte lokal levering op til kunder i nærheden.
Når en adresse ligger inden for dit leveringsområde, ser kunden den lokale leveringsmulighed ved kassen. Aktiver lokal levering for hver lokation, du sender fra. Du kan vælge en radius fra din adresse eller udvalgte postnumre. En anden fordel er, at det samtidig er nemmere at tilbyde kontant betaling ved levering til dine kunder, som også er med til at styrke tilliden i dit lokalområde.
24. Få lokal medieomtale
Lokal medieomtale er et andet godt eksempel på, hvordan du promoverer din virksomhed lokalt. En god historie i den lokale avis kan sende nye kunder til din hjemmeside eller ind i butikken.
“Start med at lave en presseliste over de medier, du ønsker dækning i”, fortæller Amy. “Skriv en pressemeddelelse og pitch den til journalister. Gør det nemt for dem med egne citater, tal og en nyhedsvinkel”.
Amy anbefaler følgende tips, når du skriver din pressemeddelelse:
- Undgå at lyde alt for salgsorienteret
- Fokuser på, hvordan dit produkt hjælper lokalsamfundet
- Nævn gerne, hvis du vil ansætte lokale medarbejdere
- Fremhæv lokalt fremstillede produkter eller lokale leverandører
Pressemeddelelser, der viser lokalt engagement, gør det mere sandsynligt, at journalister dækker din historie.
25. Registrer dig i onlinekataloger
Ved at registrere dig i onlinekataloger hjælper du lokale kunder med at finde dig, når de søger efter produkter eller tjenester i dit område. Her kan de se telefonnummer, adresse, åbningstider og hvad du tilbyder.
Nogle af de bedste kataloger er:
Disse platforme fungerer også som anmeldelsessites. Anmeldelserne kan styrke din lokale SEO, samtidig med at de viser potentielle kunder, at din virksomhed er troværdig.
Kom godt i gang med at promovere din virksomhed
Der er slet ingen tvivl om, at fokus på, hvordan du promoverer din virksomhed, er et must. Promovering er ikke noget ekstra eller en luksusting. Virksomheder har brug for billige og gratis marketingstaktikker, der hjælper med at nå forretningsmål, uanset om målet er øget kendskab til dit brand, mere trafik online og flere salg.
Du behøver ikke at tage alle 25 taktikker i brug på én gang. Start med en eller to, der passer bedst til din virksomhed. Derefter kan du bygge videre, efterhånden som din virksomhed vokser.
Ofte stillede spørgsmål om, hvordan du promoverer din virksomhed
Hvordan promoverer jeg en lille virksomhed?
Optimer din Google Business Profile, og få flere kundeanmeldelser for at styrke lokal SEO. Brug Instagram Reels eller TikTok til at vise dit brand og dine produkter, og engager fællesskabet med målrettet indhold på sociale medier. Overvej samarbejder med andre lokale virksomheder om digital krydspromovering, fx fælles giveaways eller fremhævede opslag.
Hvordan laver jeg en kampagne for min virksomhed?
Vær kreativ med dit tilbud. Prøv fx en “mystery box”-kampagne eller en “betal hvad du vil”-dag i stedet for en klassisk rabat. Gør tilbuddet sjældent og tidsbegrænset, så kunderne reagerer her og nu, fx med begrænsede produkter eller flashtilbud kun for e-mailabonnenter. Det kan være en god idé at knytte kampagnen til en speciel eller lokal begivenhed, der fx støtter et godt formål, hvor du har mulighed for at få presseomtale.
Hvordan kan jeg promovere min virksomhed gratis?
Kør en hashtag-konkurrence på sociale medier, så kunder deler billeder med dit produkt, og brug det brugergenererede indhold. Afhold gratis workshops eller webinarer for at styrke din tilstedeværelse i lokalområdet. Beløn eksisterende kunder for at henvise nye via et henvisningsprogram.
Hvor meget koster det at annoncere på Google?
Det afhænger af mange forskellige faktorer, som fx din branche, konkurrence og dine søgeord. Mange virksomheder betaler typisk 2-10 kr. pr. klik i Google PPC, men prisen kan ligge væsentlig højere i meget konkurrenceprægede industrier. Den rigtige pris afhænger af dine mål, dit budget og hvordan du promoverer din virksomhed på tværs af kanaler.


