Uanset om du vil afprøve en forretningsidé, før du siger dit faste job op, tjene lidt ekstra i din fritid, lære nye kompetencer eller beskæftige dig med en mere kreativ hobby, kan en deltidsforretning være et oplagt valg. Der findes mange idéer til sidejob, som er nemme at starte og uden at du løber en stor risiko.
Sidejobs er samtidig mere udbredte end nogensinde før. En undersøgelse fra Bankrate viser fx, at omkring 27 % af amerikanerne forventes at have en sideforretning i 2025. Det gælder især de yngre generationer, hvor 34 % af Gen Z og 31 % af millennials allerede har gang i et ekstra projekt ved siden af deres almindelige job. I gennemsnit tjener amerikanere med et sidejob omkring 885 dollars om måneden, altså cirka 10.000 dollars om året oven i deres almindelige løn. Globalt set er platformsøkonomien vurderet til over 582 milliarder dollars i 2025 og forventes at vokse til 2,1 billioner dollars i 2034.
I denne artikel finder du en lang række idéer til sidejob lige fra små hjemmevirksomheder til projekter, der kræver en lav startinvestering. Bliv inspireret af vores 34 forslag og find den løsning, der passer bedst til din tid, dine mål og din hverdag.
Er du klar til at komme i gang? Du kan oprette din egen hjemmeside i dag eller lære mere om Shopifys værktøjer til salg online og i butik.
Idéer til sidejob, du kan starte hjemmefra
- Bliv brugertester
- Bliv dropshipper
- Udlej din bolig
- Start med affiliate marketing
- Tilbyd konsulentydelser
1. Bliv brugertester
Som brugertester giver du feedback på hjemmesider, apps eller andre digitale løsninger. Du bliver bedt om at udføre små opgaver, fortælle om din mening og pege på ting, der virker uklare, eller der ikke fungerer, som de skal.
Mange virksomheder tester nye funktioner, før de lancerer dem, og derfor betaler de gerne for din tid. Du vælger typisk selv, hvornår du vil teste, så det er nemt at passe det ind i en travl hverdag.
Indtjeningen varierer alt efter platform, testtype, længde og sværhedsgrad.
- UserFeel annoncerer betalinger mellem 3-30 dollars pr. test, ofte omkring 10 dollars for en 20-minutters session.
- Trymata (tidligere TryMyUI) betaler 5-30 dollars pr. test.
- UserPeek oplyser, at du kan tjene 10 dollars for en 15-20 minutters hjemmesidetest.
For at sætte det lidt i perspektiv fortalte en tester på Reddit, at de tjente mere end 400 dollars på en enkelt måned via UserTesting. Det er ikke nødvendigvis normen, men det viser, at der er potentiale, hvis du er aktiv og får adgang til de rigtige tests.
- Omkostninger og tid: Ingen opstartsomkostninger. De fleste tests varer 15-20 minutter eller 30-60 minutter.
- Indtjening: Typisk 3-30 dollars pr. test afhængigt af platform.
- Kompetencer: Klar kommunikation, evnen til at følge instruktioner samt en stabil enhed og internetforbindelse.
2. Bliv dropshipper
Dropshipping er en e-handelsmodel, hvor du sælger produkter online uden selv at have dem på lager. Når kunderne bestiller, sender leverandøren varen direkte til dem. Det gør dropshipping til en af de mest oplagte idéer til sidejob, fordi det er billigt og nemt at komme i gang.
Thomas Sleeth, som er grundlægger af Dropshipping Hustle, startede med en deltidsforretning ved siden af sit job som handicaphjælper. Han brugte al sin fritid på at lære forretningsmodellen at kende, og efter ca. fem måneder begyndte han at se stabil indtjening. Efter et år kunne han sige sit job op. Det er meget normalt, at nye dropshippere bruger 3-6 måneder på at teste produkter, lære annoncering og finjustere deres butik, før salget bliver stabilt.
Fortjenstmargener ligger ofte mellem 10-30 % pr. produkt, men kan være højere, hvis du sælger nicheprodukter, samler varer i pakker eller opbygger et stærkt brand. Et produkt til 300 kr. kan fx give 30-90 kr. i profit efter leverandøromkostninger og gebyrer.
For at komme i gang skal du finde pålidelige leverandører. Populære løsninger er Shopify Collective, hvor du kan sælge produkter fra andre Shopify-butikker, DropCommerce til nordamerikanske leverandører og Syncee til international sourcing. Der findes også nicheplatforme som BooksCloud til bøger og Trendsi til dametøj. Mange tilbyder gratis abonnementer, så du kan teste uden en stor investering.
Du kan også bruge AI til at udvikle annoncetekster, beskrivelser eller til at spotte nye trends hurtigere.
- Omkostninger og tid: Domæne, webshop og eventuelle apps koster typisk et par tusinde kroner. Regn med 3-6 måneders testarbejde.
- Indtjening: Typisk 10 % til 30 % i margen pr. produkt.
- Kompetencer: Produktresearch, annoncering, indhold til kampagner og grundlæggende butiksdrift.
3. Udlej din bolig
Hvis du leder efter idéer til sidejob, som ikke kræver meget tid, kan udlejning af bolig eller et ekstra rum i dit hjem være en oplagt mulighed. Platforme som Airbnb og Vrbo bruges af millioner af rejsende. I tredje kvartal af 2024 blev der foretaget omkring 123 millioner bookinger gennem Airbnb.
Indtjeningen afhænger af, hvor du bor, men et ekstra værelse, et gæstehus eller en ledig bolig kan ofte indbringe op mod 1.500 kr. pr. nat. Husk at tjekke om udlejning kræver tilladelse i din kommune, for korttidsudlejning af helårsbolig er i mange kommuner kun tilladt et vist antal dage om året (fx 70 dage), medmindre du har fået særskilt godkendelse. Sørg også for, at din hus- eller indboforsikring dækker gæsteophold — almindelige forsikringer dækker typisk ikke korttidsudlejning som erhverv, og du kan risikere at stå uden dækning ved skader eller ansvar.
Hvis du har ubrugt erhvervsplads, et atelier, et fotovenligt loft eller et lokale, der alligevel står tomt, kan du også leje det ud til fx fotoshoots, workshops eller mindre events. I Danmark kan du bruge platforme som fx Rentspace.dk og Venuu, hvor virksomheder og kreative projekter leder efter lokaler. De samme forhold gælder her: tjek lokale regler for udlejning, og sørg for, at din forsikring dækker gæster og erhvervsmæssig brug af lokalet, før du siger ja til en booking.
- Omkostninger og tid: Annoncering er som regel gratis. Sæt tid af til kommunikation med gæster, rengøring og eventuelle tilladelser.
- Indtjening: Et ekstra værelse kan give omkring 1.500 kr. pr. nat afhængigt af markedet.
- Kompetencer: Gæstfrihed, kommunikation, kalenderstyring, rengøringskoordination og simple fotokundskaber til annoncer.
4. Start med affiliate marketing
Hvis du er god til at skabe indhold og har et publikum, der har tillid til dine anbefalinger, kan affiliate marketing være en af de mest tilgængelige idéer til sidejob. Her promoverer du produkter eller tjenester, du selv vælger, og tjener en kommission, når nogen køber via dit link. Du har hverken brug for lager, kundeservice eller investering i produkter. Det eneste det kræver er tid, kreativitet og en kanal, hvor du deler dit indhold.
Det er en fordel at vælge en niche, du oprigtigt interesserer dig for, fordi det både gør det nemmere at skabe troværdigt indhold og tiltrække de rigtige følgere. Mange starter med en blog, TikTok, Instagram eller YouTube, men du kan også bruge et nyhedsbrev eller en simpel hjemmeside. AI-værktøjer kan hjælpe med idéer til opslag, procesoptimering, søgeordsanalyse og hurtigere tekstproduktion, så du kan holde et stabilt flow af indhold.
Når du er klar til at komme i gang, kan du tilmelde dig affiliate-programmer. I Danmark bruger mange Awin og Partner-ads og Tradedoubler, mens internationale programmer som Amazon Associates og forskellige softwareleverandører også kan være relevante. Du får adgang til dine unikke links, som du kan anvende i artikler, produktanmeldelser, guides eller dit “link i bio”.
Kommissionerne varierer meget:
- Amazon ligger typisk fra 1-10 %
- Danske og europæiske livsstils- og modebrands tilbyder ofte 10-20 %.
- Software og hosting kan give faste beløb pr. salg eller højere satser, fordi kundens livstidsværdi er større.
Nogle programmer kræver et vist niveau af trafik, mens andre accepterer nye skabere, så længe du har en aktiv platform. Hvis du er helt ny, kan du stadig få en god start, men brands kigger typisk efter en engageret følgerskare som fx 1.000 følgere eller et par tusinde månedlige besøg på en blog.
- Omkostninger og tid: Et domæne og en simpel hjemmeside kan holdes under 750 kr. Du skal forvente at bruge 5-10 timer om ugen på indhold og trafikopbygning i begyndelsen.
- Indtjening: Fra 1-20 % kommission afhængigt af niche. Software- og hostingprogrammer kan give faste beløb pr. salg.
- Kompetencer: Indholdsproduktion, SEO, sociale medier, linksporing og forståelse af målgrupper.
5. Tilbyd konsulentydelser
Konsulentarbejde er en fleksibel og ofte meget lønsom måde at tjene ekstra på, især hvis du allerede har erfaring inden for et område som marketing, IT, HR, projektledelse, kundeservice eller økonomi. Det er en klassisk idé til et sidejob, da du i høj grad kan bestemme dine egne timer og vælge de projekter, der passer ind i dit skema.
Start med at definere, hvad du vil tilbyde. Det kan være alt fra hjælp til sociale medier for små virksomheder til specialiseret rådgivning om datasikkerhed eller budgettering. Dernæst kan du opbygge en simpel portefølje, en hjemmeside eller en LinkedIn-profil, der viser, hvad du kan. Mange får deres første kunder gennem netværk, tidligere kolleger eller lokale virksomheder.
Satserne for konsulentydelser i Danmark varierer meget efter erfaring og niche.
- IT- og tech-konsulenter starter ofte omkring 500-1.000 kr. i timen, mens meget specialiserede profiler kan ligge betydeligt højere.
- Marketingkonsulenter ligger typisk fra 400-1.200 kr. i timen, alt efter om opgaverne handler om strategi, annoncering, SEO eller mere rutineprægede opgaver.
- Ledelses- og strategikonsulenter kan tage mellem 1.000-2.500 kr. i timen, og seniorprofiler på store projekter kan tage endnu mere.
Når du er ny, er det fint at starte moderat og justere dine priser, efterhånden som du får mere erfaring, cases og anbefalinger. Husk at medregne ikke-fakturerbar tid som møder, planlægning, tilbud og forberedelse, samt skatter og forsikring, når du fastsætter din endelige pris.
- Omkostninger og tid: Meget lave startomkostninger. Du har muligvis brug for en hjemmeside og en passende erhvervsforsikring. Du kan starte på deltid og tage møder i arbejdstiden, hvis det kræves af din branche.
- Indtjening: Typisk 400-2.500 kr. i timen afhængigt af niche, erfaring og kundetype.
- Kompetencer: Faglig ekspertise, research, struktur, præsentation og klar kommunikation med kunder.
Nemme sidejobs, du kan starte
6. Bliv virtuel assistent
Hvis du er typen, der elsker at skabe overblik, planlægge og løse praktiske opgaver, kan en rolle som virtuel assistent være en nem og efterspurgt idé til sidejob. En VA arbejder digitalt og hjælper virksomheder med administrative opgaver som kalenderstyring, e-mailkorrespondance, rejseplanlægning, dokumenter, databaser og forskellige ad hoc-opgaver. Det er fleksibelt, og mange starter med 1-2 små kunder.
Tidsforbruget kan du styre selv. Mange VA’er bruger 5-15 timer om ugen i starten. Efterhånden som du får flere kunder og bliver mere effektiv, kan du udvide til 20-30 timer, hvis du ønsker det. En del VA’er arbejder også mere specialiseret som fx med kundeservice, sociale medier eller projektstyring, hvilket ofte gør det muligt at tage en højere timetakst.
Priserne i Danmark varierer efter erfaring og opgavetype. Almindelig administrativ VA-hjælp ligger typisk mellem 150-250 kr. i timen. For mere specialiserede opgaver som fx marketingassistance, bogføring eller assistance til ledere, ligger taksten ofte mellem 250-450 kr. i timen. For nogle typer opgaver arbejder VA’er også på fast månedsbetaling, som giver en mere stabil indtjening.
For at komme i gang skal du beslutte, hvilke tjenester du vil tilbyde, og oprette en simpel hjemmeside eller LinkedIn-profil. Du kan kontakte selvstændige, små virksomheder eller travle teams, som mangler struktur og hjælp. AI-værktøjer kan også hjælpe med at sortere e-mails, udforme svar, planlægge møder eller holde styr på opgaver, som gør det lettere at håndtere flere kunder ad gangen.
- Omkostninger og tid: Alt fra 0 kr. til ca. 3.750 kr. afhængigt af, om du vil investere i en hjemmeside eller værktøjer. Du kan starte med få timer og justere timeantallet efter behov.
- Indtjening: 150-450 kr. i timen afhængigt af niche og erfaring.
- Kompetencer: Organisation, kommunikation, digital administration, regneark, dokumenter og kundekontakt.
7. Bliv hundelufter
Hundeluftning er en hyggelig og meget jordnær idé til sidejob, hvor du både får frisk luft og samtidig tjener lidt ekstra penge. Mange hundeejere har travlt i hverdagen og leder efter en pålidelig person, der kan gå med deres hund midt på dagen. I Danmark findes der ikke store nationale apps som Rover og Wag, men du kan nemt finde kunder via lokale Facebook-grupper, opslag i dit nærområde, Nabohjælp, eller ved at tilbyde hjælpen til venner og familie i starten.
Din indtjening afhænger en del af, hvor du bor, hvor lang en tur du tilbyder, og om du går med én eller flere hunde ad gangen. Mange hundeluftere tager 100-200 kr. for en 30-minutters tur, og længere ture kan ligge fra 200-350 kr. i timen. Da hunde skal luftes hver dag, kan du relativt hurtigt opbygge faste, tilbagevendende kunder, som giver en stabil indtjening uge efter uge.
- Omkostninger og tid: Under 750 kr. til simple ting som godbidder, poser og evt. en god hundesele. Planlæg i tidsblokke af 30-60 minutter plus transport mellem kunder.
- Indtjening: Typisk 100-300 kr. pr. tur afhængigt af længde og eventuelle ekstra tjenester.
- Kompetencer: Pålidelighed, kæledyrshåndtering, ruteplanlægning og venlig kundekommunikation.
8. Sælg genbrugsfund
Genbrugsmarkedet er i vækst, og der bliver doneret til genbrugsbutikker og loppemarkeder hver eneste dag. Hvis du har et skarpt øje og lidt tålmodighed kan du finde ting, der kan sælges videre med fortjeneste online. I Danmark bruger mange platforme som DBA, Trendsales, Facebook Marketplace eller Etsy, men internationale sider som eBay og Depop er også populære.
Kim Hawkins, som er præsident for EventsWholesale, startede på samme måde med at sælge varer online. Hun investerede kun et lille beløb i de første køb og geninvesterede sin profit. Hendes sideprojekt voksede stille og roligt, og efter 2 år havde hun skabt en virksomhed, som kunne beskæftige både hende og hendes mand. Et andet eksempel kommer fra en sælger, som tjente næsten 1.000 dollars i forventet profit efter en enkelt tur i genbrugsbutikken efter brugte bøger.
Det er svært at angive én fast indtjening, fordi det afhænger af, hvad du køber og sælger. Men mange, der arbejder konsekvent med genbrugsflips, tjener et par tusinde kroner om måneden, mens andre kan komme helt op på 3.000-4.000 kr. i aktive måneder. Fidusen er at vide, hvilke kategorier du har forstand på. Er det bøger, retro- og vintagefund, tøj, keramik eller samleobjekter?
- Omkostninger og tid: 375-1.500 kr. til de første køb. Du skal bruge tid på at finde varer, rengøring, fotografering, tekster og forsendelse.
- Indtjening: Varierer meget. Mange tjener et par tusinde kr. om måneden, men kan tjene mere i gode perioder.
- Kompetencer: Et godt øje for hvad der hitter og kan sælges, kategorividen, produktfotografering og simpel forsendelseslogistik.
9. Tilbyd oprydningstjenester
Hvis du elsker at skabe overblik og orden, kan oprydningstjenester være en overraskende indbringende idé til sidejob. Mange føler sig fastlåste i rod og betaler gladeligt nogen for at hjælpe med at få styr på hjemmet, uanset om det er et skab, et køkken eller en hel bolig. Når du træder ind udefra, kan du ofte se løsninger, de ikke selv kan se.
Priserne afhænger af din erfaring, og hvor i landet du arbejder, men professionelle organiseringstjenester tjener typisk 375-1.125 kr. i timen. Hvis du promoverer dig selv som en mere specialiseret “hjemmeorganisator”, kan du tage lidt mere. Projekterne varierer meget. Nogle tager en halv dag, mens større oprydningsprojekter eller flytteforberedelser strækker sig over flere dage eller uger. Mange kunder vender tilbage, fordi de gerne vil have hjælp til flere rum, eller har brug for en sæsonmæssig opfriskning.
Du behøver ikke så meget for at komme i gang. Et par opbevaringskasser, etiketter og affaldssække er nok i starten. Det vigtigste er, at du kan vise dine resultater. Før- og efter-billeder på sociale medier fungerer rigtig godt, og mange får deres første kunder gennem lokale grupper, netværk eller anbefalinger. Platforme som Rentspace eller lokale jobopslag kan også bruges til at finde kunder, hvis dit fokus er mindre opgaver.
- Omkostninger og tid: Under 1.000 kr. til at komme i gang. Opgaverne tager typisk fra en halv dag til flere dage.
- Indtjening: 560-1.875 kr. i timen afhængigt af erfaring og opgavetype.
- Kompetencer: God og hensynsfuld kundehåndtering, organisering, planlægning, systemudvikling og fysisk arbejde.
Idéer til sidejob, du kan starte gratis
10. Undervis i et sprog
Efterspørgslen på sprogundervisning er høj, både online og lokalt. Hvis du taler flere sprog flydende, kan det være en personlig og fleksibel idé til sidejob at undervise andre. Du kan vælge at undervise virtuelt eller mødes fysisk, og du kan tilbyde både eneundervisning, eller undervise i små gruppeforløb.
Indtjeningen afhænger af sproget, din erfaring og om du underviser via en platform eller selv finder elever. Mange online platforme som fx italki og Preply lader dig selv sætte timetaksten, og danske undervisere ligger typisk omkring 135-190 kr. i timen for begynderelever. Erfaring, nichekompetencer (som forretningsengelsk eller udtale) og gruppetimer kan hæve prisen betydeligt.
Hvis du underviser privat, kan du strukturere dine timer, som du vil. Mange tilbyder 25-, 45- eller 60-minutters sessioner, så det er nemt at tilpasse det ind i din egen hverdag. Du kan også supplere med materialer, små øvelser eller digitale værktøjer for at gøre undervisningen mere effektiv, og husk, at det kræver tid til forberedelse.
- Omkostninger og tid: Et godt webcam, mikrofon og eventuelle undervisningsmaterialer. Sessioner ligger typisk i 25–60 minutters blokke.
- Indtjening: Omkring 135-190 kr. i timen, men kan være højere for gruppeundervisning eller specialiseret undervisning.
- Kompetencer: Flydende sprogkundskaber, lektionsplanlægning, pædagogik og klar kommunikation.
11. Bliv hus- eller kæledyrspasser
Kæledyrspasning er en populær idé til sidejob, især hvis du elsker dyr og kan tilbyde tryghed, når ejere er på ferie eller oplever travle perioder. I Danmark ejer ca. 40-45 % af alle husstande et kæledyr, og efterspørgslen efter pålidelige passere er derfor høj. De fleste opgaver handler om at passe hunde og katte, men der er også efterspørgsel på pasning af kaniner, marsvin, fugle og andre mindre dyr.
Priserne varierer alt efter omfang, længden af opholdet og kæledyrets behov. En kæledyrspasser tager ofte mellem 150-400 kr. pr. dag for almindelig pleje, og nattepasning kan ligge lidt højere, typisk fra 300-600 kr. i døgnet, afhængigt af by og erfaring. Hvis du har taget kurser i fx førstehjælp til dyr eller har erfaring med hundeadfærd, kan det gøre dine ydelser mere attraktive, så du muligvis kan sætte prisen lidt højere.
I Danmark findes der ikke store apps som Rover og Wag, men du kan nemt finde kunder gennem lokale Facebook-grupper, opslag i dit nabolag, Petsitting-grupper eller via anbefalinger. Derudover tilbyder flere danske platforme og dyrepasningstjenester formidling af jobs.
Huspasning er også en mulighed. Her passer du både hjemmet og eventuelle kæledyr, mens ejerne er væk. Betalingen afhænger af hjemmets størrelse, placering og om du skal overnatte der eller ej. Hvis du i forvejen arbejder hjemmefra, kan huspasning være en nem måde at tjene ekstra penge på, uden at det forstyrrer dit normale arbejde.
- Omkostninger og tid: Profiloprettelse, eventuelt baggrundstjek samt basale forsyninger til under 750 kr. Ophold kan vare fra en enkelt nat til flere uger.
- Indtjening: Varierer alt efter type af kæledyr, omfang og lokation. Typisk 150-600 kr. pr. dag. Hvis du bruger en formidlingsplatform, tager de ofte et mindre gebyr.
- Kompetencer: Ansvarlighed, dyrepleje, god kommunikation og evnen til at skabe tryghed.
12. Madlevering
Madudbringning er en af de hurtigste og mest fleksible idéer til sidejob at komme i gang med. I Danmark kan man få job inden for levering via platforme som Wolt eller Just Eat. Hos Wolt arbejder du som selvstændig budpartner og leverer mad på cykel, scooter eller bil. Just Eat bruger lokale vognmænd, som ansætter chauffører direkte, typisk på timeløn. Derudover findes der flere danske kurer- og leveringsplatforme som DAO, Burd og Bring, hvor du kan levere pakker eller varer som et fleksibelt sidejob.
Indtjeningen varierer efter platform, tidspunkt på dagen og antal leveringer, men mange danske bude ligger typisk omkring 120-160 kr. i timen, når man kombinerer grundbetaling og eventuelle drikkepenge. I travle perioder som ved aftensmadstid eller i weekender kan du tjene mere, og arbejdstiden er fuldstændig fleksibel.
Det kræver ikke meget at komme i gang. Du har brug for en smartphone, et transportmiddel, en forsikring og eventuelt en varmepose, som platformene ofte stiller til rådighed. Mange starter med få timer om aftenen og udvider, hvis de ønsker en større indtjening.
- Omkostninger og tid: Transportmiddel, forsikring og smartphone. Du kan som regel selv bestemme dine vagter og kan levere i korte eller lange intervaller.
- Indtjening: 120-160 kr. i timen afhængigt af platform og tidspunkt på dagen.
- Kompetencer: Hurtighed, ruteplanlægning, kundeservice og punktlighed.
Sidejobidéer til familier
- Start et hjemmebageri
- Tilbyd havearbejde i weekenden
- Start en mobil bilvask
- Start en lokal kompostordning
13. Start et hjemmebageri
Hvis du elsker at bage, kan et lille hjemmebageri være en hyggelig og indbringende idé til sidejob, og det er en oplagt aktivitet at lave sammen med familien. I Danmark skal du dog være opmærksom på fødevarelovgivningen. De fleste, der vil sælge bagværk fra eget køkken, skal registrere sig hos Fødevarestyrelsen og sikre, at køkken og arbejdsrutiner lever op til hygiejnereglerne. Det kræver ikke nødvendigvis en stor investering, men du skal have styr på processerne.
Du kan sælge alt fra brød og kager til småkager eller specialopgaver som bryllupskager og fødselsdagsdesserter. Mange starter lokalt ved at sælge til naboer, kolleger eller via sociale medier, mens andre deltager i markeder eller leverer til små caféer. Indtjeningen afhænger af, hvad du laver, og hvor meget du kan producere. Nogle bager for 300-500 kr. om ugen i starten, mens andre bygger en loyal kundebase og kan tjene flere tusinde kroner om ugen.
Husk også at have en ansvarsforsikring, der dækker produktsalg. Prisen på forsikringer for små fødevarevirksomheder starter ofte fra omkring et par hundrede kroner om måneden.
- Omkostninger og tid: Ingredienser, emballage, etiketter, eventuelle tilladelser. Typisk et par tusinde kroner i opstart.
- Indtjening: 300-6.500 kr. om ugen afhængigt af sortiment, volumen og efterspørgsel.
- Kompetencer: Fødevaresikkerhed, ensartede opskrifter, kundehåndtering og enkel markedsføring.
14. Tilbyd havearbejde i weekenden
Hvis du elsker at opholde dig udendørs og ikke er bange for at smøge ærmerne op og lave fysisk arbejde, er havearbejde som fx plæneklipning en god sæsonbetonet idé til et sidejob. Det er ikke alle husejere, der har tid eller udstyr til at klippe grene, slå græs, trimme kanter eller rydde havebedene, og derfor kan du muligvis få noget at rive i. Det gælder især i forårs- og sommermånederne.
Du kan tilbyde simple ydelser som ukrudtsfjernelse, plæne- og hækklipning, og efterhånden udvide til større haveopgaver. I Danmark varierer taksterne, men mange nye udbydere tager 250-400 kr. i timen, mens etablerede virksomheder kan tage mere, især ved større opgaver. Hvis din familie hjælper til, kan I løse flere opgaver og øge indtjeningen.
Udstyret er den største udgiftspost. En plæneklipper, trimmer, løvblæser og basale haveredskaber kan hurtigt løbe op, men mange starter med mindre investeringer og opgraderer i takt med efterspørgslen. En trailer er også praktisk, hvis du skal fragte udstyr og haveaffald.
- Omkostninger og tid: Plæneklipper, trimmer, blæser, redskaber og evt. trailer. Opstart typisk 15.000-25.000 kr., afhængigt af kvalitet. Tilbyd at arbejde i weekenderne og i vækstsæsonen.
- Indtjening: Nye udbydere kan tjene 30.000-150.000 kr. om året på deltid. Erfarne kan tjene mere afhængigt af kundebase og services.
- Kompetencer: Betjening af udstyr, planlægning, kundehåndtering og mersalg af tjenester.
15. Start en mobil bilvask
En mobil bilvask er en praktisk serviceforretning, hvor du kører hjem til kunderne eller forbi deres arbejdsplads og vasker bilen der, hvor den holder. Du kan starte i det små med bærbart udstyr i din egen bil og senere opgradere til en varevogn, hvis du får flere kunder.
Priserne afhænger af biltype, område og hvor grundig en behandling du tilbyder. I Danmark tager mobile bilplejefirmaer typisk fra ca. 400-600 kr. for en udvendig vask og simple ydelser, mens en komplet indvendig og udvendig rengøring ofte starter omkring 800-900 kr. og kan komme højere op for større biler eller ekstra ydelser. Prisen er noget dyrere end vaskehallen, men kunderne betaler for bekvemmelighed og mere grundig pleje.
Hvis I er flere i familien, kan I fordele rollerne. Én kan stå for selve bilplejen, en anden kan tage sig af kundekontakt og planlægning, og en tredje kan holde styr på indkøb af produkter og køreplan. Da du kører ud til kunderne, slipper du for husleje til en fast vaskehal, og dine faste omkostninger bliver dermed relativt lave.
Når forretningen kører, kan du skalere ved at indføre faste ruter i bestemte områder på bestemte dage, tilbyde abonnementsordninger til erhvervskunder eller tilføje ekstra services som indvendig dybderengøring, sæderens eller bilpolering.
- Omkostninger og tid: Bærbar højtryksrenser eller damprenser, støvsuger, rengøringsmidler og mikrofiberklude. Et enkelt, men brugbart startkit koster typisk 7.500-22.500 kr. afhængigt af kvalitet og mængde udstyr.
- Indtjening: Almindelige listepriser ligger ofte fra ca. 400-600 kr. for en udvendig vask og fra ca. 800-1.200 kr. eller mere for en fuld indvendig og udvendig behandling, afhængigt af køretøj og marked.
- Kompetencer: Kendskab til bilpleje og materialer, sans for detaljer, kundeservice og evne til at sælge tilvalg som ekstra pleje eller abonnementer.
16. Start en lokal kompostordning
Kompostering er en niche, men en relevant idé til sidejobs i mere klima- og miljøbevidste kvarterer. Den grundlæggende idé er, at du samler naturaffald som køkkenrester og haveaffald fra naboer, komposterer det og sælger den færdige kompost eller jordforbedring lokalt, eller leverer noget af komposten tilbage til de husstande, der deltager.
I Danmark tilbyder mange kommuner allerede gratis eller meget billig kompost fra genbrugspladserne, som er lavet af borgernes haveaffald. Derfor handler din forretningsidé mindre om selve komposten og mere om bekvemmelighed. Afhentning af affald, rådgivning og levering af færdig kompost lige til døren, som eventuelt er blandet og klar til brug i bede og køkkenhaver.
Du kan fx tilbyde en fast ordning, hvor du henter bioaffald og haveaffald en gang om ugen eller hver anden uge. Nogle vil gerne betale for at slippe for ture til forbrændingen og for at få en mere cirkulær løsning lige uden for døren. Et realistisk prisniveau kan være 75-200 kr. pr. måned pr. husstand, afhængigt af område, mængder og hvor langt du skal køre.
Når din kompost er færdig, kan du sælge den til lokale hobbygartnere, kolonihaver, mindre gårdbutikker eller via lokale grupper online. Du kan også udvikle små “produkter” som fx poser med kompost til krukker, højbede eller krydderurter.
- Omkostninger og tid: Beholdere og kasser til kompost, spande til afhentning, evt. vægt, samt cykel eller bil til ruten. Du skal typisk bruge tid på indsamlingsruter en gang om ugen eller hver anden uge plus løbende pasning af komposten.
- Indtjening: Et simpelt nabolagsprogram kan fx tage 75-200 kr. pr. måned pr. husstand. Jo tættere dine kunder bor på hinanden, jo mere økonomisk bliver det at køre ruten.
- Kompetencer: Planlægning af ruter, grundlæggende viden om kompostering, håndtering af lugt og skadedyr samt evne til at engagere lokalområdet.
Idéer til sidejob med højere budgetter
- Start en rengøringsvirksomhed
- Bliv eventplanlægger
- Bliv anlægsgartner
- Sælg kaffe til lokale virksomheder
- Dyrk og sælg mikrogrønt
Det er ikke alle sidejobs, der kan startes med en bærbar computer og et par timer om aftenen. Nogle kræver udstyr, forsyninger eller certificeringer og dermed en opstart, der kræver et lidt højere budget. Til gengæld har de ofte et højere indtjeningspotentiale, når du først er etableret og har faste kunder.
17. Start en rengøringsvirksomhed
Rengøring er en af de mest tilgængelige serviceforretninger at starte. Du har brug for noget grundlæggende udstyr, et transportmiddel og en enkel struktur til booking og fakturering. Resten handler om kvalitet og pålidelighed.
Et eksempel fra USA er Brian Winch, som er grundlægger af Cleanlots, der startede med at rense parkeringsområder med simple håndredskaber ved siden af sit normale job. I løbet af få uger tjente han mere, end han gjorde på sit fuldtidsjob og opbyggede over tid en virksomhed med en millionomsætning. Historien er god inspiration til, hvordan en simpel service kan vokse sig stor, når man skalerer i et stille og roligt tempo.
I Danmark ligger timeprisen for privat rengøring typisk på omkring 250-450 kr. i timen inkl. moms, afhængigt af virksomhed, opgavetype og område. Mange virksomheder og selvstændige ligger i den midterste del af prisklassen, mens specialiserede opgaver eller akut rengøring kan koste mere. Du kan vælge at arbejde alene i starten eller tage en makker med og afregne pr. besøg, som fx 800-1.800 kr. for en standardrengøring i en bolig.
Du kan starte med basisopgaver hos private, trapperengøring i boligforeninger eller små erhvervskunder og derefter udvide til mere specialiserede ydelser som flytterengøring, hovedrengøring eller erhvervsrengøring.
- Omkostninger og tid: Rengøringsmidler, klude, støvsuger, evt. arbejdstøj samt en erhvervsforsikring. Mange kan komme i gang for under 7.500 kr. i udstyr. Opgaverne planlægges ofte i blokke af 2-4 timer.
- Indtjening: Typisk 250-450 kr. i timen pr. rengøringsassistent, eller 800-1.800 kr. pr. besøg afhængigt af omfang og geografisk område.
- Kompetencer: Effektive arbejdsgange, grundighed, kundekontakt og evnen til at møde op til tiden og klø på – hver gang.
18. Bliv eventplanlægger
Skal der være fest? Der er mange, der gerne vil have hjælp til at planlægge og afvikle deres events, uanset om det er bryllupper, runde fødselsdage, firmajulefrokoster eller konferencer. Hvis du er god til at holde overblik, holde mange bolde i luften på én gang og kommunikere klart, kan eventplanlægning være en attraktiv idé til sidejob.
Amber Sironen Massey er et godt eksempel. Hun startede bryllupsforretningen Epic Elopements sideløbende med sit faste job. Hun tog sig af alt fra leverandører og aftaler til selve ceremonien og brugte sit faste job som økonomisk sikkerhed, mens hun opbyggede forretningen.
I Danmark ligger lønnen for en ansat eventkoordinator typisk omkring 30.000-40.000 kr. om måneden på fuldtid, afhængigt af erfaring og arbejdssted. Som selvstændig eventplanlægger skal din timeløn være højere, fordi du også skal dække administration, forberedelse og risiko. Mange selvstændige i beslægtede brancher tager 500-1.200 kr. i timen, afhængigt af niche, opgavetype og kundesegment.
For at komme i gang er det en god idé at vælge en niche som fx bryllupper, mindre firmaevents eller kulturelle arrangementer. Byg en portefølje med billeder og beskrivelser af events, du har hjulpet med, også selv om det i starten var venner og bekendte, du planlagde et event for. Netværk med lokale venues, restauranter, fotografer, musikere og andre leverandører og skab samarbejder, hvor I kan anbefale hinanden.
- Omkostninger og tid: Simpelt porteføljesite, kontraktskabeloner og evt. projektstyringsværktøj. Du arbejder ofte mest om aftenen og i weekenderne, og du skal typisk lægge flere timer i det op til selve eventdatoerne.
- Indtjening: Selvstændige eventplanlæggere kan tage faste pakkepriser for fx bryllupper eller en timeløn på 500-1.200 kr., afhængigt af erfaring og eventtype.
- Kompetencer: Leverandørkoordinering, budget og tidsplaner, kreativ sans, problemløsning og tæt kundedialog.
19. Bliv anlægsgartner
Som anlægsgartner kan du arbejde med alt lige fra simple opgaver som plæne- og hækklipning til større projekter som at anlægge nye haver, terrasser og bede. Der er stabil efterspørgsel, og mange kunder foretrækker en fast samarbejdspartner, hvilket gør det til en god mulighed, hvis du vil opbygge noget på deltid.
Den største investering er udstyr. En god plæneklipper kan koste 1.500-3.750 kr., mens en professionel maskine eller mindre havetraktor hurtigt ryger op i 10.000-30.000 kr. eller mere. Dertil kommer hækkeklipper, løvblæser, trimmer og håndredskaber samt evt. trailer til transport.
Timeprisen for havearbejde og anlægsgartneropgaver til private ligger typisk mellem 300-550 kr. i timen for uddannede fagfolk, mens ufaglærte eller mindre erfarne havemænd kan ligge lavere. For faste vedligeholdelsesaftaler bruges ofte faste priser pr. besøg eller pr. sæson.
Efterspørgslen er størst om foråret og om sommeren, hvor kunderne vil have sat haven i stand, lagt nye bede eller klippet hække. Om efteråret og om vinteren kan fokus skifte til beskæring, løvrydning, snerydning og forberedelse til næste sæson.
- Omkostninger og tid: En plæneklipper koster typisk 1.500-3.750 kr. og øvrige maskiner som hækkeklipper, trimmer og blæser koster ca. 750-3.000 kr. stykket. Du skal muligvis også investere i en trailer. Du kan arbejde i weekender og efter arbejde i højsæsonen.
- Indtjening: Samme niveau som andre have- og anlægsgartneropgaver. Mange selvstændige ligger i intervallet 300-550 kr. i timen, og større projekter kan give betydelig omsætning pr. opgave.
- Kompetencer: Viden om planter og jordpleje, planlægning af haver, udarbejdelse af tilbud og budgetter samt forståelse for sæsonarbejde og kundeservice.
20. Sælg kaffe til lokale virksomheder
Salg af friskbrygget kaffe eller koldbryg til lokale virksomheder er en enkel, men effektiv idé, hvis du leder efter et sidejob, der kan give en stabil indtjening. Du kan brygge mindre portioner kaffe af høj kvalitet og levere direkte til kontorer, caféer, studier eller små butikker, der gerne vil tilbyde noget mere unikt end standardkaffen fra grossisten. Mange virksomheder vil gerne støtte lokale producenter, især når det gælder specialkaffe og småbatch-lignende produkter, hvor smag og håndværk er i fokus.
Interessen for lokalt producerede drikkevarer vokser i Danmark, og derfor er mange virksomheder åbne for at prøve nye leverandører. For at komme i gang skal du investere i gode kaffebønner, et stabilt setup til varm brygning eller koldbryg og beholdere, der holder kaffen frisk og sikker under transport. Det kan være termobeholdere til varm kaffe eller isolerede dunke til koldbryg. Brug lidt tid på at teste forskellige opskrifter, så du får en ensartet smag, og begynd derefter at præsentere dine produkter for coworking-steder, mindre butikker eller caféer i dit nærområde. Smagsprøver er en god måde at starte dialogen på og kan hjælpe dig med at lande dine første faste aftaler.
- Omkostninger og tid: Kværn, bryggeudstyr eller koldbrygsetup, fødevaresikre beholdere og isolerede transportløsninger.
- Indtjening: Virksomheder køber ofte på engros- eller abonnementsbasis. Prisen pr. liter eller pr. beholder er lavere end ved direkte salg til forbrugere, men til gengæld er ordremængden større og mere stabil. Det kan være en fordel at indregne spildgodtgørelse på 1-6 % afhængigt af produkt og emballage.
- Kompetencer: Ensartede opskrifter, god hygiejne, ruteplanlægning, enkel forståelse af engrosaftaler og evnen til at opbygge relationer med lokale virksomheder.
21. Dyrk og sælg mikrogrønt
Mikrogrønt som rucola, radiser, solsikkeskud og ærteskud er blevet populære blandt både sundhedsbevidste forbrugere, hjemmekokke og lokale restauranter. Det gør mikrogrønt til en af de mere oplagte idéer til sidejob, især fordi det kan dyrkes på meget lidt plads, også i en lejlighed. Mange sorter er klar til høst efter bare 1-3 uger, så du kan hurtigt opbygge en fast produktionsrytme og begynde at levere til kunder på ugentlig basis.
De fleste dyrkere bruger de klassiske 1020-bakker (cirka 25 x 50 cm) fyldt med et tyndt lag jord eller et jordløst medie. Du sår typisk 10-15 gram frø pr. bakke afhængigt af sorten. Det kræver ikke meget udstyr at starte, og du kan gradvist udvide med flere bakker, hylder og LED-lys, hvis efterspørgslen vokser.
Mikrogrønt kan have høje bruttomargener, ofte omkring 80 % for nye dyrkere. Når man indregner udgifter til strøm, emballage, husleje og arbejdstid, ligger nettomargenerne normalt omkring 15-20 %, men direkte salg til restauranter, grøntmarkeder eller abonnenter kan hæve dem yderligere.
- Omkostninger og tid: 1020-bakker, frø (10-15 gram pr. bakke), jord eller dyrkningsmedie, LED-lys og hylder. De fleste afgrøder er klar til høst efter 7-21 dage.
- Indtjening: Bruttomargenerne kan være høje, mens nettomargener på 15-20 % er realistiske efter driftsomkostninger. Direkte salg giver ofte højere indtjening.
- Kompetencer: Ren arbejdsgang, viden om dyrkning, planlægning af afgrøder, hurtig høst og sikker håndtering af fødevarer.
Sideforretningsidéer inspireret af dine hobbyer
- Start en fotografvirksomhed
- Afhold kurser og workshops
- Sælg onlinekurser
- Organiser folks hjem
- Reparer og fejlfind tekniske enheder
- Tilbyd handyman- og gør-det-selv-tjenester
22. Start en fotografvirksomhed
Hvis du elsker at fotografere, kan din hobby udvikle sig til en kreativ og fleksibel indtjeningsmulighed. For Alicia Ho fra Precious Ones Photography blev hendes passion for at fotografere familier og børn til et indbringende sidejob, hvor hun kunne skabe billeder, der betyder noget for kunderne. Der er mange, som netop starter på den måde, fordi fotografering både er personligt, kreativt og nemt at skalere efter behov.
Start med at vælge en niche. Det kan fx være nyfødte babyer, portrætter, kæledyr, forlovelser eller små lokale events. Derefter kan du opbygge en online portefølje, så kunder kan se din stil. Du kan også tilbyde billeder til lokale virksomheder, der har brug for nyt indhold til markedsføring og sociale medier.
Der findes også gode muligheder for at sælge billeder online. Platforme som Stocksy, Shutterstock og Alamy betaler fotografer pr. download eller licens, hvilket gør det til en ekstra indtægtskilde ved siden af dine andre opgaver. AI-redigeringsværktøjer kan spare dig tid ved at hjælpe med udvælgelse, retouchering og organisering af store billedserier.
- Omkostninger og tid: Kamera, objektiver, redigeringssoftware og en enkel porteføljeside. En booking varer ofte 1-3 timer, og der skal afsættes ekstra tid til redigering.
- Indtjening: Danske fotografer tager typisk 500-1.000 kr. i timen afhængigt af niche og erfaring. Lagersider betaler pr. licens og varierer i honorar.
- Kompetencer: Belysning, komposition, guidning af kunder, udvælgelse og redigering samt en struktureret leveringsproces.
23. Afhold kurser og workshops
Undervisning er en populær idé til sidejob, især hvis du har en hobby eller faglighed, du gerne vil dele med andre. Det kan være madlavning, keramik, kreative workshops, musik eller noget helt andet. Du kan undervise online eller fysisk, og du bestemmer selv, om det skal være korte workshops, længere forløb eller små hold.
Der findes mange måder at sammensætte dine undervisningsforløb på. En guitarist kan fx tilbyde online gruppeundervisning om aftenen, mens en keramiker kan afholde weekendkurser i et lokalt atelier. Du kan præsentere dine kurser via din egen hjemmeside eller bruge platforme, hvor folk allerede leder efter aktiviteter i nærområdet. Mange danske undervisere bruger Facebook Events eller lokale grupper, fordi det er dér, deltagerne typisk søger efter workshops. Der findes også danske platformsløsninger og bookingværktøjer, der gør tilmelding nemt, og du kan opkræve betaling direkte i de fleste, så du ikke skal håndtere det manuelt.
Hvis du gerne vil bruge internationale platforme, fungerer Meetup også i Danmark og bruges især til hobbybaserede fællesskaber i de større byer. Indregn eventuelle servicegebyrer i prisen, hvis du vælger en platform med betaling.
- Omkostninger og tid: Leje af lokale eller adgang til en virtuel mødeplatform. Eventbrite og Meetup hjælper med billetsalg og registrering, og du bør indregne gebyrer i prisen.
- Indtjening: Billetpriser afhænger af emnet, men onlineklasser ligger ofte i intervallet 130-260 kr. pr. deltager.
- Kompetencer: Forløbsplanlægning, tempo, praktiske demonstrationer og evnen til at engagere deltagere.
24. Sælg onlinekurser
Onlinekurser er en af de mest fleksible idéer til sidejob, fordi du kan optage materialet én gang og sælge det igen og igen. Det giver mulighed for både passiv indtjening og et produkt, du kan udvikle over tid. Du kan lave kurser om stort set alt fra digitale færdigheder og sprog til kreative hobbyer, produktivitet eller marketing. Selv nicheemner kan fungere, hvis du rammer en målgruppe, der leder efter viden på netop det område.
Der findes flere platforme, som gør det nemt at opbygge kurser uden teknisk erfaring. Thinkific, Teachable, LearnWorlds og Podia giver adgang til værktøjer til kursusmoduler, betaling, medlemskab og e-mailmarketing. De bruges af undervisere over hele verden og fungerer også fint for danske skabere. Priserne varierer efter abonnement og ligger typisk i den lave ende for basisfunktioner, men vær opmærksom på, at beløbene normalt opkræves i USD, så omkostningen kan svinge efter valutakurs. Undersøg også hvordan hver platform håndterer moms på digitale ydelser, hvis dine elever befinder sig i Danmark eller andre EU-lande.
Du kan også udgive dine kurser via internationale markedspladser som Udemy, hvor eleverne finder dig gennem platformens søgning. Eller du kan vælge at hoste og streame dit indhold gennem Vimeo, Wistia eller YouTube, hvis du ønsker mere kontrol over, hvordan materialet præsenteres og distribueres.
- Omkostninger og tid: Abonnement på kursusplatform (typisk i USD) og tid til optagelse og redigering af videoer. Når kurset er bygget én gang, kan det sælges igen og igen.
- Indtjening: Selvstudiekurser ligger ofte omkring 375-1.500 kr., mens større forløb eller holdforløb med fast opstart kan koste 1.480-3.730 kr. eller mere afhængigt af niche og indhold.
- Kompetencer: Manuskriptskrivning, videooptagelse, strukturering af materiale, opgaver og e-mailmarketing.
25. Organiser folks hjem
Hvis du har sans for detaljer og kan skabe overblik i selv de mest rodede rum, kan hjemmeorganisering være en rigtig fin idé til et sidejob. Mange danskere har travlt i hverdagen og vil gerne have hjælp til at få styr på garderober, køkkenskabe, børneværelser eller hele rum, der trænger til et nyt system.
En god måde at starte på er ved at tilbyde din hjælp til venner og familie eller dele før- og efterbilleder i lokale Facebook-grupper, hvor efterspørgslen ofte er stor. Billeder siger langt mere end ord og gør det nemt for kunder at forstå din stil. Du kan også bruge simple AI-værktøjer til at lave små rumskitser eller forslag til organisering, som hjælper kunderne med at se mulighederne.
- Omkostninger og tid: Opbevaringskasser, etiketter og rengøringsudstyr. Du kan komme i gang for under 1.000 kr. Projekter varer fra en halv dag til flere dage afhængigt af opgavens størrelse.
- Indtjening: Mange selvstændige hjemmeorganisatorer tager omkring 400-1.000 kr. i timen afhængigt af område og erfaring.
- Kompetencer: Struktur, rummelighed, let coaching, planlægning og evnen til at skabe praktiske systemer, der holder i hverdagen.
26. Reparer og fejlfind tekniske enheder
Computere, tablets og smartphones er uundværlige i de fleste hjem, men det er ikke alle, der ved, hvad de skal gøre, når en skærm går i stykker, batteriet dør, eller en laptop bliver langsom. Det giver plads til dig, der har flair for teknik, og som kan tilbyde hurtige og prisvenlige reparationer som et sidejob.
Du kan arbejde hjemmefra, hvor kunderne afleverer deres enheder, eller du kan køre ud og lave mindre reparationer hos kunderne. Mange starter med de enheder, de selv kender bedst, som fx iPhones, Android-mobiler, spillekonsoller eller bærbare computere. Del dine tjenester i lokale grupper, eller spørg venner og familie, om de kender nogen, der mangler hjælp.
Afhængigt af telefonmodel, tilgængelige reservedele og reparatør, koster et skærmskift i Danmark typisk fra omkring 500 kr. og kan stige til 2.500 kr. eller mere. For ældre modeller ses priser ofte i det lavere niveau, mens high-end smartphones med avancerede skærme ofte er dyrest. Mere avancerede reparationer tager længere tid og giver typisk en højere indtjening. Husk at håndtere kundernes data sikkert og aftale på forhånd, hvad der sker, hvis reparationen ikke kan gennemføres.
- Omkostninger og tid: Et godt værktøjssæt, en ESD-måtte og et lille lager af de mest almindelige reservedele. Mange reparationer tager 30-120 minutter.
- Indtjening: Typisk 500-1.200 kr. pr. reparation afhængigt af model og opgavens sværhedsgrad.
- Kompetencer: Teknisk forståelse, roligt håndelag, datahåndtering, fejlfinding og tydelig kundekommunikation.
27. Tilbyd handyman- og gør-det-selv-tjenester
Hvis du er praktisk anlagt og har hænderne godt skruet på, kan små handyman-opgaver være et fleksibelt og efterspurgt sidejob. Mange husejere mangler hjælp til ting som at samle møbler, hænge lamper eller hylder op, reparere småskader eller klare opgaver, de ikke selv har værktøj eller tid til.
Det er dog vigtigt at holde sig inden for det, du lovligt må udføre i Danmark. Autorisationskrævende el-arbejde og VVS må kun udføres af fagfolk, men der er stadig masser af opgaver, du gerne må tage. Typiske jobs er montering, lettere indretning, fugning, udskiftning af dele, maling, små træopgaver, opsætning af gardiner eller hjælp til at komme i gang med gør-det-selv-projekter.
Kunder finder du typisk gennem lokale Facebook-grupper, Nabohjælp, mund-til-mund eller danske platforme som Handyhand, hvor private søger hjælp til alt fra små opgaver til mindre renoveringsprojekter. Timepriser varierer efter erfaring og område, men mange privatpersoner betaler omkring 300-600 kr. i timen for en dygtig handyman. Ved småprojekter kan en fast pris være en fordel for både dig og kunden.
- Omkostninger og tid: Grundlæggende værktøj og transport. Opgaverne varer typisk 1-4 timer.
- Indtjening: Omkring 300-600 kr. i timen. Småprojekter ligger ofte på 1.000-3.000 kr.
- Kompetencer: Praktisk sans, sikkerhed, kundeservice, bred viden om flere emner, problemløsning og evnen til at give klare tilbud.
Idéer til sidejob for de kreative
- Sælg dine færdigheder
- Start dit eget tøjbrand
- Bliv influencer
- Skriv en e-bog
- Sælg din kunst
- Private label dine egne produkter
- Sælg håndlavede produkter
28. Sælg dine færdigheder
Hvis du allerede har stærke professionelle kompetencer, kan freelancing være en af de mest oplagte idéer til sidehustles, fordi du kan komme i gang uden investering i udstyr eller lager. Mange starter med at tilbyde tjenester inden for skrivning, korrektur, grafisk design, sociale medier, annoncering, webopgaver, fotografering eller personlig træning.
Danske freelancere arbejder ofte via platforme som Worksome, Amino Freelance eller LinkedIn, hvor virksomheder søger hjælp til projekter i kortere perioder. Timepriserne varierer meget efter branche og erfaring. Nye freelancere ligger ofte omkring 300-600 kr. i timen, mens specialister inden for fx SEO, kampagneopsætning, UX eller teknisk skrivning kan tage 700-1.000 kr. eller mere. Det vigtigste er at have en lille portfolio og kunne beskrive dine løsninger tydeligt.
Rejsen for mange freelancere starter med små projekter i aftentimerne, mens de opbygger erfaring og kundegrundlag. Når efterspørgslen stiger, kan du vælge at udvide timeantallet eller holde det som et rent deltidsprojekt ved siden af dit primære job.
Indholdskonsulent Ashley R. Cummings tog denne tilgang, da hun startede sit sidejob.
"Jeg arbejdede som uddannelseskonsulent for virksomheder på fuld tid og underviste også i russisk på universitetet," fortæller hun. "Min baggrund var i engelsk, og jeg havde altid elsket at skrive, så jeg begyndte at tage projekter langsomt. Til sidst havde jeg nok kunder til at erstatte min fuldtidsindkomst fra mit fuldtidsjob og undervisning. Så jeg sagde mit job op og startede min freelance skrivevirksomhed."
- Omkostninger og tid: En portefølje, klare tilbudsskabeloner og tid til opsøgende arbejde. Track gerne fakturerbar tid, så du får sat en realistisk pris.
- Indtjening: Typisk 300-900 kr. i timen afhængigt af niche. Specialister ligger højere.
- Kompetencer: Dit fagområde, kundedialog, struktur, research, opgavestyring og levering til tiden.
29. Start dit eget tøjbrand
Modebranchen er stor, og print-on-demand gør det nemmere end nogensinde at starte en lille tøjlinje uden at investere penge i eller bruge tid på håndtering af lager. Du designer produkterne, og leverandøren trykker og sender dem, når en ordre tikker ind. Det betyder, at du kan teste idéer, farver og motiver uden økonomisk risiko.
Du kan lave dine designs i fx Canva eller Adobe Illustrator, eller du kan bruge AI til at udvikle idéer, som du finpudser bagefter. Tjenester som Printful og Printify fungerer fint i Danmark og kan integreres direkte i din Shopify-butik. Basispriserne på en t-shirt starter typisk omkring 90-110 kr. afhængigt af tryk og kvalitet. Fragt og moms skal du også indregne i din salgspris.
Fortjenstmargenerne ligger ofte omkring 20-40 %, men kan være højere, hvis du arbejder med nicheprodukter eller stærk branding. Lav gerne produktmockups og brug sociale medier til at vise kollektionen, så kunderne kan se kvalitet og pasform.
- Omkostninger og tid: Tidsforbrug til design og opsætning af webshop. Du betaler pr. vare, når kunden bestiller den.
- Indtjening: Typisk 20-40 % i margin.
- Kompetencer: Design, branding, kundekommunikation, målgruppeforståelse og markedsføring.
30. Bliv influencer
Hvis du elsker at skabe indhold og har et publikum, der engagerer sig i det, du deler, kan et sidejob som influencer være en god mulighed. Det kræver, at du opbygger en målrettet og troværdig følgerskare, som brands ser værdi i at samarbejde med. Vælg gerne en niche, du brænder for, som fx bolig, mode, bæredygtighed, gaming eller mad, og del løbende indhold, der giver værdi og viser din personlighed.
Instagram, TikTok, YouTube og blogs er de mest populære steder at starte. Når du opbygger en større følgeskare, kan du selv kontakte brands, eller du kan bruge danske influencer-platforme som Inmix, Make Influence eller DreamInfluencers, hvor virksomheder leder efter skabere til betalte samarbejder.
I Danmark afhænger indtjeningen meget af din niche, rækkevidde og engagement. Mikroinfluencere med et aktivt publikum kan typisk tjene omkring 1.000-3.000 kr. pr. samarbejde, mens større profiler ligger betydeligt højere. Videoindhold performer generelt bedst og giver ofte bedre satser.
- Omkostninger og tid: En smartphone og tid til at skabe indhold. Regn med 3-10 timer om ugen på idéer, optagelse, redigering og engagement.
- Indtjening: Mange mikroinfluencere tjener omkring 1.000-3.000 kr. pr. kampagne. Højere for større profiler og videobaseret indhold.
- Kompetencer: Storytelling, kortformsvideo, community-engagement, analyseværktøjer og forhandling.
31. Skriv en e-bog
Hvis du elsker at skrive, kan du udgive din egen e-bog som et fleksibelt sidejob. Du kan sælge bogen direkte fra din egen hjemmeside som PDF eller ePub, eller du kan bruge internationale selvudgivelsesplatforme, som også fungerer for danske forfattere. Kindle Direct Publishing (KDP) er den mest udbredte og giver dig mulighed for både at sælge e-bøger og print-on-demand-bøger uden at investere i lager.
Når du uploader manuskript, bogomslag og forfatterinfo, håndterer KDP resten: tryk, distribution og kundeservice. Du kan selv bestemme prisen og få op til 70 % i royalties i de fleste markeder, hvis prisen ligger inden for Amazons “kvalificerede prisområde”.
Selvudgivelse kræver, at du står for redigering, opsætning og markedsføring. Men når først bogen er udgivet, kan den sælge igen og igen uden ekstra arbejde.
- Omkostninger og tid: Redigering, omslagsdesign og bogopsætning. Upload kan klares på få dage.
- Indtjening: Typisk 35-70 % royalties afhængigt af format og pris.
- Kompetencer: Skrivning, redigering, metadata og søgeordsoptimering, markedsføring.
32. Sælg din kunst
Du kan sælge kunst online, uanset om du skaber fysiske eller digitale værker. Det kan være alt fra illustrationer og plakater til digitale prints, kort, keramik eller tekstiler. Du kan sælge direkte via din egen webshop eller bruge internationale markedspladser som Etsy eller danske alternativer som Artrebels eller DBA for fysiske værker.
Husk, at markedspladser tager et gebyr, når du sælger via dem. Etsy opkræver fx gebyr pr. opslag og en transaktionsprocent. Til gengæld får du adgang til et stort internationalt publikum, hvilket kan være en fordel, når du starter.
Hvis du sælger originale værker, skal du tænke over emballage og sikker forsendelse. Digital kunst er lettere at håndtere, da du kun skal levere filerne én gang, hvorefter de kan sælges igen og igen.
- Omkostninger og tid: Digitale filer eller skannede værker, oprettelse af produktlister og evt. emballage til fysiske værker.
- Indtjening: Varierer efter niche, men platforme som Etsy tager typisk gebyrer på omkring 6-7 % plus et lille fast gebyr pr. ordre.
- Kompetencer: Kunstnerisk produktion, præsentation, mockups, SEO til produktsider, emballering og forsendelse.
33. Private label dine egne produkter
Private label betyder, at du får en producent til at udvikle produkter til dig, som du sælger under dit eget brand. Det bruges ofte inden for kategorier som hudpleje, kosttilskud, snacks, accessories, kæledyrsprodukter og husholdningsartikler.
Det kræver dog en større investering end mange andre idéer til sidejob. Du skal finde en pålidelig leverandør, bestille prøver, teste kvaliteten og sikre, at produktet lever op til danske og EU-regler. Det gælder især, hvis det er kosmetik eller kosttilskud, som har specifikke krav til dokumentation, ingredienslister og sikkerhedsvurderinger.
Startomkostningerne varierer meget, men mange begynder med 10.000-25.000 kr. til prøver, første produktionsrunde og emballage. Når du først har et produkt, der fungerer, kan du til gengæld skalere og bygge et brand med loyalitet og gentagne køb.
- Omkostninger og tid: Prøver, første produktionsrunde, emballage og mærkning. Tid til at finde leverandør og sikre overholdelse af regler.
- Indtjening: Margener varierer meget, men mange private label-virksomheder sigter efter 20-40 % efter omkostninger.
- Kompetencer: Leverandørvurdering, kvalitetskontrol, branding, EU-overholdelse, økonomi og markedsføring.
34. Sælg håndlavede produkter
Håndlavede produkter er stadig populære, fordi kunderne ofte leder efter noget personligt og unikt. Smykker, keramik, tøj, lys, sæbe, strikkede varer eller andre håndlavede produkter er alle eksempler på ting, du kan lave og sælge, og det kan være en rigtig hyggelig og fleksibel idé til et sidejob. Mange danske skabere starter småt ved at sælge til familie og venner og går derefter videre til at sælge online via en webshop eller markedspladser.
Etsy er fortsat en af de største internationale platforme for håndlavede varer. Du kan også sælge via Instagram, Facebook, Trendsales, DBA eller lokale markeder. Husk at indregne arbejdstid, materialer, emballage og fragt, når du sætter dine priser, da håndlavede varer typisk kræver flere timer pr. ordre.
Indtjeningen varierer meget. Nogle tjener et par tusinde kroner om måneden, mens andre opbygger en deltids- eller fuldtidsvirksomhed. Det afhænger af niche, prisniveau, efterspørgsel og hvor meget tid du lægger i det.
- Omkostninger og tid: Materialer, værktøj og emballage. Udgifterne varierer efter produkt.
- Indtjening: Varierer meget, da håndlavede varer afhænger af niche og tidsforbrug.
- Kompetencer: Håndværk, produktkvalitet, fotografi, prissætning, SEO til produktlister og forsendelse.
Hvad du bør vide, før du starter et sidejob
Juridiske og skattemæssige overvejelser
Inden du går i gang med nye idéer til sidejob, er det en god idé at få styr på de mere praktiske ting som virksomhedstype, skat og forsikring først. Det er ikke den mest spændende del af processen, men det sparer dig for mange hovedpiner senere.
I Danmark vælger de fleste at starte som enkeltmandsvirksomhed. Det er gratis at oprette via virk.dk, og du behøver ikke kapitalkrav eller revisor for at komme i gang. Du kan også drive små aktiviteter som hobbyvirksomhed, hvis du ikke forventer at tjene meget og ikke har udgifter, men så kan du til gengæld ikke trække køb fra i skat.
Hvis du arbejder med fysiske opgaver hos kunder som fx rengøring, handyman-opgaver eller eventhjælp, kan du overveje at stifte et IVS-lignende setup som ApS, hvis du ønsker at adskille privat og erhvervsmæssigt ansvar. Et ApS kræver dog minimum 40.000 kr. i kapital, så de fleste starter som enkeltmandsvirksomhed og skifter senere, hvis behovet opstår.
Når du tjener penge på dit sidejob, skal du registrere dig for skat og moms afhængigt af aktivitet og omsætning.
Momspligten indtræder, når du tjener over 50.000 kr. på 12 måneder. Indtægten beskattes som personlig indkomst, og du betaler B-skat og AM-bidrag. SKAT anbefaler, at du løbende indberetter forventet overskud, så forskudsopgørelsen passer.
Forsikringer er et andet vigtigt punkt. De fleste privatforsikringer dækker ikke erhverv, så du bør undersøge, hvad der giver mening for dig:
- Erhvervsansvarsforsikring dækker skader hos en kunde
- Professionel ansvarsforsikring er relevant ved rådgivning
- Produktforsikring er vigtig, hvis du sælger fysiske varer
Priserne varierer, men mange små erhvervsforsikringer starter omkring 150–300 kr. om måneden.
Tidsstyring og balance mellem arbejde og fritid
Den største udfordring ved at starte en sideforretning er sjældent pengene. Det er tiden. Hvis du ikke passer på, kan et sidejob hurtigt fylde mere, end du havde forestillet dig.
Det er en god idé at sætte faste tidsblokke af til din forretning, næsten som en aftale med dig selv. Det kan være to hverdagsaftener og en formiddag i weekenden. På den måde undgår du, at arbejdet overtager hele din kalender.
Vær realistisk mht. din kapacitet. Et sidejob skal passe ind i dit liv og ikke omvendt. Hvis du konstant arbejder til langt ud på natten eller aldrig holder fri i weekender, er det muligvis tid til at skære ned eller hæve dine priser, så du tjener mere på færre timer.
Planlæg også aktive pauser. Mange ejere af mindre virksomheder lægger “fridage” ind hver uge, hvor de ikke arbejder på deres projekt. Det giver hjernen ro og sikrer, at du kan holde tempoet på længere sigt.
Fortæl dine kunder, hvornår du arbejder, og lad være med at sige ja til alt af frygt for at gå glip af noget. Klare rammer gør dig både mere professionel og mindre stresset.
Sådan vælger du en idé til et sidejob
Skal du starte en blog? Designe produkter? Gå i gang med freelancing? Der findes et hav af idéer til sidejob, og kunsten er at vælge det, der rent faktisk passer til dig.
1. Vurder dine færdigheder og interesser
De mest bæredygtige sideprojekter er typisk dem, hvor dine kompetencer og dine interesser overlapper. Hvis du elsker struktur, kan virtuel assistance eller bogføring være oplagt. Hvis du trives bedst udendørs, er havearbejde eller hundeluftning måske mere oplagt. Lav en liste over det, du både er god til og godt kan lide at lave.
2. Overvej din tidsplan og tilgængelighed
Din hverdag sætter rammen for, hvilke typer sidejobs der er realistiske. Hvis du har travle dage, kan weekendbaserede opgaver som events eller havearbejde muligvis passe bedre. Har du små tidslommer hist og her, er opgaver som online freelancing, digitale produkter eller affiliate marketing ofte lettere at få til at fungere.
3. Start med lavrisiko- eller lavprisidéer
Mange gode idéer til sidejob kræver næsten ingen investering. Med en computer og internet kan du komme i gang med skrivning, design, rådgivning, kundeservice eller undervisning. Hvis du overvejer noget, der kræver udstyr, kan du starte med at leje eller købe brugt for at holde udgifter og risikoen lavere.
4. Test og valider, før du investerer mere
Før du bruger tid og penge på større planer, så lav små eksperimenter:
- Tilbyd din service til venner eller i lokale Facebook-grupper
- Upload et lille udvalg af produkter til din webshop og se, hvordan det sælger
- Kør en lille annonce for 300-400 kr. og mål interessen
Når du begynder at se en stabil efterspørgsel, ved du, at idéen er værd at bygge videre på og måske endda på fuld tid en dag.
Start dit sidejob i dag
Det at føre dine idéer til sidejob ud i livet er en god måde at tjene ekstra penge på ved siden af dit normale arbejde. Et sidejob giver dig mulighed for at afprøve nye kompetencer, lære om forretningsdrift og måske skabe noget, der på sigt kan blive din primære indtægtskilde.
Når du starter din egen virksomhed sideløbende med dit almindelige job, får du et trygt sted at starte, hvor du kan teste, om idéen holder i praksis, uden at du risikerer for meget. Du finder hurtigt ud af, hvilke forretningsmodeller og produkter der fungerer bedst for dig og dine kunder. Jo tidligere du tester og justerer, jo stærkere står du, hvis du en dag beslutter dig for at satse fuldt ud på din idé.
Ofte stillede spørgsmål om idéer til sidejob
Hvad er det bedste sidejob at starte?
Det afhænger af dine kompetencer, din tid og din interesse, men nogle af de mest populære idéer til sidejob inkluderer:
- Dropshipping via din egen webshop
- Videresalg af vintagefund eller genbrug
- Undervisning i et sprog
- Arbejde som virtuel assistent
- Salg af håndlavede varer eller DIY-produkter
Hvor meget koster det at starte en sideforretning?
Det varierer meget. Mange sideforretninger kan startes for få tusinde kroner eller mindre, især hvis du vælger tjenester, der ikke kræver udstyr eller lager. Fokusér på det mest nødvendige i begyndelsen, og byg stille og roligt op i takt med, at du får flere kunder.
Hvor mange penge kan man tjene på et sidejob?
Indtjeningen svinger fra et par tusinde kroner om måneden til langt mere, afhængigt af branche, tidsforbrug og erfaring. Internationale undersøgelser viser, at mange deltidsiværksættere tjener, hvad der svarer til flere tusinde kroner ekstra om måneden, men dit niveau afhænger fuldstændig af din niche og indsats.
Hvornår giver det mening at gøre sit sidejob til et fuldtidsjob?
En god tommelfingerregel er, at du kan dække dine faste udgifter eller mindst 50-75 % af dem konsekvent over flere måneder. Du bør også have en økonomisk buffer og ikke mindst lysten til at arbejde med projektet fuld tid. Nogle vælger at gå gradvist ned i tid på deres normale job, mens andre går all in på én gang.
Hvad er de nemmeste sideforretninger at starte uden erfaring?
De idéer til sidejob, der kræver mindst forudgående viden, er typisk freelanceopgaver online, fx skrivning, simple administrative opgaver eller lettere design, kæledyrspasning eller hundeluftning, salg af genbrugsfund og levering af mad eller pakker. De er hurtige at komme i gang med, kræver minimal investering og giver dig mulighed for at lære undervejs, mens du samler mere erfaring.


